Billedskærme i beton

Tekst: 

Betoncentret på Teknologisk Institut har udviklet en automatiseret produktionsmetode til Dupont Lightstone. På sigt kan det føre til hele betonfacader eller vægge, der kan vise billeder.

Billedkvaliteten afhænger af hvor tæt og præcist, det er muligt at placere lyslederne. Projektet, der er finansieret af en Videnkupon fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, har udviklet en automatiseret måde at placere de mange lysledere på. Hidtil er det sket ved håndkraft, og det har været en væsentlig barriere for produktet.

Den nye produktionsmetode er udviklet i Betoncentrets højteknologiske betonlaboratorium, som blandt andet råder over en industrirobot til automatisk fremstilling af støbeforme ud fra en computermodel af emnet.