Sensorer kan sladre om fugt

Råd og svamp som følge af fugt er den største kilde til nedbrudte konstruktioner og dårligt indeklima. Årsagen til fugten kan være konstruktionsfejl, slid og skader, eller at brugerne har forsømt at lufte tilstrækkeligt ud. Eller en kombination.

Hidtil har det været svært at følge med i, hvor der er opløb til fugtskader i en bygning. Men en ny teknik med trådløse sensorer kan gøre det lettere at overvåge bygningens konstruktioner, så man løbende kan sikre sig, at der ikke sker fugtophobning.

Sensorerne er batteridrevne og udstyret med en lille sender, der kan aflæses på en computer, så det er muligt hele tiden at være opdateret om fugtniveauet i konstruktionen.

Afprøvet system

Teknologien er stadig på udviklingsstadiet, men Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har haft mulighed for at afprøve det udviklede sensorsystem i bl.a. to lejligheder, der skulle renoveres.

- Den trådløse sensorteknologi er lige så velegnet i byggeprocessen som i driften. F.eks. er fugtindholdet i betondækket en vigtig, styrende parameter for, hvornår der kan lægges gulv eller påføres en overfladebehandling, eller hvornår det er forsvarligt at begynde at sætte vægbeklædning op. Forkert tidspunkt kan have betydelige konsekvenser i form af at skulle rette skaderne op med deraf følgende meromkostninger, siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra SBi.

Afprøvningen viste, at det er let at montere sensorerne i konstruktionerne, og det kan gøres med værktøj og i materialer, der normalt findes på en byggeplads, men pointerer Torben Valdbjørn Rasmussen samtidig, det er vigtigt at få planlagt tidspunktet for at indbygge sensorerne, fordi de skal indbygges før, der lægges vådrumsmembran og fliser, ligesom sensorer i et pladsstøbt gulv skal være på plads i tide.

Udfordringer

Det skal dog yderligere teknologisk udvikling og investeringer til før sensorteknologien kan blive en integreret del af byggeriet.

- Vi ved, at teknologien i princippet virker udmærket. Der kan foretages monitorering af fugt i lejligheder, det er muligt at indbygge sensorerne og se resultaterne, at sende resultaterne over det mobile netværk og behandle data og reagere på dem. Der er dog fortsat nogle teknologiske udfordringer i forhold til størrelser på batterier og målere, og man skal nok ned i størrelse på sensorerne, for at løsningen kan blive udbredt. Dertil kommer, at prisen pr. sensor er relativ høj – alligevel kan løsningen dog godt betale sig at anvende på visse områder, siger Torben Valbjørn Rasmussen.

- For at få noget yderligere teknologi udvikling og en lavere produktionspris kræves der volumen og efterspørgsel. Flere parter kunne gå sammen og udvikle markedet – forsikringsbranchen kunne f.eks. være en part, fordi man med teknologien kan foretage tidlig indgriben og begrænse skader på bygninger og ejendomme. Alt andet lige kan vi jo kun se frem til at få et mere vådt og fugtigt klima, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Hele afprøvningen er beskrevet i rapporten: ‘Sensorer i bygninger. Fugt i boliger og byggeri’. Rapporten kan hentes på www.sbi.dk/sensobyg.