Cembrit står bag en ny tagskrue, der ikke kun er mere funktionel og æstetik men oven i købet også hurtigere at skrue i. Skruens korrosionsbeskyttelse er ændret fra den typiske varmegalvanisering til en High End Zytec M-overfladebehandling, hvilket har flere fordele, bl.a. at lagtykkelsen kan påføres helt eksakt og efterlade et særdeles skarpkantet gevindstykke. Denne behandling giver tagskruen et mindre moment ved iskruning og forøger samtidig skruens udtræksværdi. Derudover giver Zytec M-overfladebehandlingen en fordelagtig vedhæftningsevne for den afsluttende malebehandling.