Milimeterpræcis gulvlaser

GSL 2 Professional, en ny type laserinstrument fra Bosch til gulv- og fliselægning

GSL 2 Professional er en helt ny type laserinstrument, der giver totalt overblik over en gulvflade, og er dermed et ideelt måleværktøj til gulv- og fliselægning, hvor en plan overflade er essentiel for det endelige resultat.

- Måleren gør det muligt at se alle gulvets buler og lunker med det blotte øje – et areal, der tager 30 minutter at måle med et vaterpas, tager ca. fem minutter at aflæse for GSL 2 Professional. Så der er tid og dermed også penge at spare ved at bruge laseren, fortæller Kurt Olsen, Produktchef hos Bosch A/S. 

GSL 2 Professional afslører alle horisontale ujævnheder og niveauforskelle, og laserlinjerne er synlige på op til 10 meters afstand. Man sætter blot måleværktøjet op, vælger et referencepunkt og samler linjerne til én linje. Derefter scanner man gulvet ved at lade laseren køre 360 grader rundt, og der, hvor linjerne deler sig, er der en bule eller lunke. Med målpladen kan man hurtigt og enkelt aflæse dybden eller højden, og målingernes nøjagtighed af niveauforskellen er 0,3 millimeter pr. meter.

Lasermåleren bruger både genopladelige og almindelige batterier. Det medfølgende 10,8 volt-lithiumbatteri passer til Bosch’ øvrige maskiner i samme kategori, men er dette batteri til opladning eller i brug i en anden maskine, kan GSL 2 Professional også fungere med almindelige AA 1,5 volt-batterier.