Danske skabe med skydedøre

Hos Mogensen er det muligt at få skabe med skydedøre op til 250 cm i bredden og 350 cm i højden

- Vi har udviklet et sortiment et bredt sortiment, så man kan få præcist det skab, som passer til behovet. Her er elegante skydedøre med naturligt look af træ, stilrent, køligt frostet glas eller fuld fart på farverne; hele paletten med 100 farver er i spil. Farverne og designet kan kombineres i en uendelighed på det enkelte skab. Og så kan man endog få lyddæmpende soft close løsning på dørene, så det hele glider endnu mere lækkert og stille, fremhæver Andreas Haahr, direktør for Mogensen, som siden 2003 har leveret løsninger til de danske byggerier.

Stor variation

- Vi vil gerne gøre lidt ekstra for vores kunder, derfor har vi skabt et sortiment med masser af muligheder for kombinationer. Vi arbejder med skydedøre, fordi de er elegante og sikrer fuldt overblik over skabets indhold. Man kan enten vælge at købe et færdigdesignet skab, eller man kan selv være med til at bestemme. Som de eneste i Danmark kan vi levere skydedøre op til 250 cm i bredden og 350 cm i højden. Kunden bestemmer selv, hvordan skydedørene skal se ud, og hvor mange fyldninger de skal have. Kunden bestemmer naturligvis også selv, hvordan skabet skal indrettes, og hvilken kvalitet interiøret skal have. Her er alt fra digre egetræsskuffer til helt enkle trådkurve og hylder i flere tykkelser og kvaliteter, fremhæver Andreas Haahr.

Sporbare ordrer

Ifølge Andreas Haar går Mogensen A/S’ koncept går i sin enkelthed ud på at, hvert enkelt rum eller arrangement opfattes som individuel ordre, som sikrer fuld sporbarhed både før, under og efter levering, hvilket giver maksimal tryghed, såfremt der skulle opstå behov for enten yderligere tillægsleverancer eller reservedele.

Ifølge Andreas Haahr kan et typisk projektforløb beskrives som følgende: der udarbejdes en leveringsplan/-oversigt angivende forskellige typer arrangementer. Der foretages individuel opmåling af lysmålshøjde og lysmålsbredde per arrangement for at undgå tilpasninger. Der produceres og emballeres individuelt per ordre/arrangement . Der påsættes tydelig label per ordre med angivelse af: opgang, etage, lejlighed og rum. Der leveres normalt indenfor 8-10 arbejdsdage (eller efter aftale) kombineret med en landsdækkende eftersalgsservice.

- Med ovennævnte sikrer vi, at alt passer på mål og montage er hurtigt og præcist uden behov for nedbygning og blændestykker. Ligeledes er alle hyldepropper og forkanter formonteret fra fabrik, hvilket også reducerer tid ved montagen til fordel for den samlede projektøkonomi. Dette koncept kombineret med vores kvalitetssikringssystem, hvor hver enkelt delkomponent har sin egen unikke mærkning/label sikre, at der leveres nøjagtig det som fremgår af stykliste/følgeseddel på hver arrangement og dermed giver en nem, hurtig og sikker levering, forklarer Andreas Haahr.

Mogensen A/S leverer eller har leveret til en lang række byggerier i ind- og udland: Balle Strandpark, Samsø, Hjortshøj, Århus, KMK, Vanløse, Light House, Århus, Møllegade, Skive, Thurøgade, Odense, Å-Husene, Århus og flere andre.

www.mogensen.dk


Foto: Farver og design kan naturligvis kombineres i mange variationer på det enkelte skab – som f.eks. her.