Tænketank: der skal satses stort på bygningsrenovering

De 100 milliarder der årligt bruges på bygningsrenovering kan skabe større værdi for samfundet med nytænkning, fastslår en ny rapport fra Tænketank om Bygningsrenovering

Der er brug for nytænkning og konkrete initiativer, hvis de 100 milliarder der årligt bruges på bygningsrenovering skal skabe større værdi for samfundet. Det fastslår en ny rapport fra Tænketank om Bygningsrenovering, der også peger på, hvordan der skal sættes ind. Bag Tænketan-ken står byggeriets aktører, som nu er parate til at arbejde videre med forslagene fra Tænketanken.

Efter et års arbejde lancerer Tænketank om Bygningsrenovering nu sine resultater i en rapport der offentliggøres den 24. januar. Rapporten peger på syv initiativer, der skal give bedre renoveringer.

- Renovering af Danmarks bygninger har langt større samfundsøkono-misk betydning, end de fleste forestiller sig. Værdien af den eksisteren-de bygningsmasse er omkring to gange større end Danmarks BNP, og renovering beskæftiger cirka dobbelt så mange som nybyggeri. Allige-vel tyder meget på, at udviklingen indenfor renovering er svag. Tænke-tanken har stillet spørgsmålene: Hvorfor er det sådan og hvordan kan vi forbedre det?,  siger økonomiprofessor Christian Schultz, formand for Tænketank om Bygningsrenovering

Byggeriets aktører bakker op

Det er en bred kreds af byggeriets aktører, som står bag Tænketank om Bygningsrenovering og de syv initiativer i den afsluttende rapport. Initia-tivtagerne er Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

- I mange renoveringsarbejder gør man, som man plejer. Der er behov for at tænke nyt og helhedsorienteret. For eksempel bør muligheden for energibesparelser og benyttelse af præfabrikerede løsninger altid over-vejes. Jeg er glad for, at vi har fået samlet hele branchen bag vores bud på, hvordan vi forbedrer vilkårene for bygningsrenovering, siger administrerende direktør Lars Axelsen, Grundejernes Investeringsfond.

- Interessen for udvikling og nytænkning indenfor bygningsrenovering har været for begrænset. Vi vil godt være med til at sikre mere innovati-on i byggeriet og vi ser Tænketanken som en vigtig del af den udvikling. Vi er sikre på, at de syv initiativer Tænketanken nu er kommet med, vil være en gevinst for byggebranchen, det byggede miljø og samfundet som helhed, siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.