I 2013 afsluttes der skolebyggeri for ca. 2 mia. kr.

I løbet af indeværende år vil der blive afsluttet skolebyggeri for knap 2,1 mia. kr., viser en opgørelse, som Byggeplads.dk har foretaget på baggrund af data fra CRM Byggefakta.
Tekst: 

Byggerierne omfatter renovering, udvidelse, modernisering og egentligt nybyggeri.

De afsluttede projekter omfatter 70 byggerier, men de ti største af byggerierne har en samlet byggesum på 1,15 mia. kr., svarende til over 50 procent af den samlede byggesum for projekter der forventes afsluttet i år.

Ny Bagsværd Skole

Det største projekt er opførelsen Ny Bagsværd Skole med en byggesum på 245 mio. kr., der byggessom et lavenergiklasse 2015-byggeri, der lever op til fremtidens miljøkrav. Projektet omfatter opførelse af en ny 3 sporet folkeskole i Bagsværd, på grunden, hvor den nuværende Søndergaard Skole er beliggende. Indeholdt i projektet er nedrivning af eksisterende skolebygning, håndtering og bortkørsel af forurenet jord, udskiftning af tag på eksisterende idrætshal, opførelse af ny skolebygning på ca. 11.000 kvm samt anlæg af tilhørende friarealer.

Svømmehal i Gribskov

Det næststørste projekt er en storskole og svømmehal i Gribskov med en byggesum på 215 mio. kr. som netop er ved at blive afleveret. Det forventet samlet areal for ny skole og svømmehal er ca. 10 000 kvm, bl.a. 3 spor med 0- - 9. klasse og et ungecenter med 10. klasse. Man kan læse udførligt om skolebyggeriet i marts-udgaven af Byggeplads.dk.

Sydhavnsskolen

Det tredje største projekt er Sydhavnsskolen med en byggesum på 157 mio. kr. Projektet omfatter opførelse af en folkeskole til ca. 750 elever. Byggeriet bliver på 9.500 kvm over terræn samt 975 kvm kælder, med mulighed for at udbygge med 6.000 kvm. Byggeriet omfatter en tresporet årgang fra 0. - 9. klasse.

Vibeengskolen

Det fjerdestørste projekt er opførelsen af  Vibeengskolen i Haslev, 3-sporet folkeskole fra 0.-6. klassetrin. Projektet omfatter nybygning på 6.430 kvm med delvis kælder, stue samt 1. sal beliggende på en ca. 64.000 kvadratmeter stor ubebygget grund.

Sydmors Skole og Børnehus

Et andet interessant projekt er Sydmors Skole og Børnehus i Vils med en byggesum på 66 mio. kr. Læs mere om byggeriet her.

 

De 10 største skolebyggerier der afsluttes i 2013 
   
Byggeprojektet navn og byggesum i mio kr.  
Bistrupskolen - Modernisering52 
Sydmors Skole og Børnehus66 
Ellebjerg Skole - Genopretning70 
Udvidelse af Skolen ved Bülowsvej80 
Udv. og indv. renovering af Christiansfeld Skole85 
Renovering af Iselingeskolen96 
Vibeengskolen - Opførelse af folkeskole105 
Sydhavnsskolen - Ny skole156,7 
Ny Bagsværd Skole211 
Storskole og svømmehal i Gribskov215 
Kilde: CRM Byggefakta  

 

Interesseret i byggeri af skoler? Læs mere i vores tema om skolebyggeri marts-udgaven af Byggeplads.dk – få et abonnement nu.

 

Desuden skriver vi løbende om skolebyggeri på vores hjemmeside: Byggeplads.dk – tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev.