Geberit indvier nyt kompetencecenter

Geberit åbner nyt kunde- og kompetencecenter på 450 kvm i Albertslund for fagfolk fra vvs-branchen

Mere fokus på forbrugerrettede produkter er baggrunden for, at Geberit nu åbner nyt kunde- og kompetencecenter på 450 m2 i Albertslund. Her kan fagfolk fra vvs-branchen finde alt fra viden om rør til inspiration til badeværelset. 

I Geberits nye lokaler er der plads til at vise de mange nye produkter, som er kommet til i de seneste år, og dele viden og kompetencer med blandt andet installatører og grossister. 

- Vi har meget fokus på at give vores forhandlere viden og kompetencer, så de er rustet til at sælge blandt andet douchetoiletter og Monolith badeværelsesmoduler. Det kan vi nu gøre i kunde- og kompetencecenteret, hvor vi kan vise vores produkter i miljø og derigennem inspirere forhandlerne til at gøre det samme, siger Geberits landechef i Danmark, Bent Knudsen.    

Som det eneste sted i landet rummer Geberits kunde- og kompetencecenter også et lydlaboratorium. Her kan fagfolk høre, hvilken betydning forskellige installationsløsninger inden for afløb har for lyden i en bygning. Et område, som har stor bevågenhed blandt branchens aktører som for eksempel ingeniører og installatører.

Foruden det nye kunde- og kompetencecenter styrker Geberit sit fokus på viden og sparring med fagfolk ved at tage ud i landet for at møde grossister og installatører på deres hjemmebane. 25 byer får derfor besøg af Geberits Land Rover i 2013.

- Vi kørte med Geberit On Tour for første gang sidste år, og det var en stor succes at møde branchens fagfolk professionel til professionel. Derfor tager vi af sted igen i år, og denne gang er der mulighed for at høre meget mere om vores forbrugerrettede produkter som for eksempel betjeningsplader og badeværelsesmoduler,” siger Bent Knudsen.  

I 2012 havde Geberit en vækst i omsætningen på mere end 10 procent, og det nye kunde- og kompetencecenter og Geberit On Tour skal sammen med flere nye produkter være med til at sikre fortsat fremgang på det danske marked.

- Årets resultat afspejler, at vores strategi om at satse på nyudvikling af produkter og på forretningsområdet med mere forbrugerrettede produkter virker. Vi oplever vækst på alle områder, men især vores store satsning AquaClean har fået et gennembrud i år og er blevet et meget vigtigt forretningsområde for os,” forklarer Bent Knudsen.

Fa