Thorn Lighting skal belyse to kommuner

Belysningsleverandøren Thorn har netop indgået kontraker på at levere mindst 3.000 LED-armaturer til vej og gadebelysning i Køge og Holbæk kommuner

Belysningsleverandøren Thorn har netop indgået kontraker på at levere mindst 3.000 LED-armaturer til vej og gadebelysning i Køge og Holbæk kommuner. Begge projekter skal være færdige ved udgangen af 2013.

De første gadelygter med LED-amarturer fra Thorn Lighting er allerede ved at blive installeret i Holbæk Kommune. Her er belysningsleverandøren netop blevet udvalgt til foreløbig at levere mellem 2.000 og 2.500 armaturer til renovering af gade- og vejbelysningen i kommunen. Hele projektet, der inklusiv kabellægning, installering og lysstyring, har en samlet værdi på over 100 millioner kroner, skal være afsluttet i december 2013.

Det samme skal et andet projekt i Køge Kommune. Her er Thorn påbegyndt leverancen af mel-lem 800 og 900 LED-armaturer til blandt andet Bjæverskov og Banestien

Bredt sortiment

- Ordrerne er en tillidserklæring fra vores kunder, og det er vi naturligvis glade for og stolte over. Det viser, at vi har den rette kombination af et bredt sortiment, konkurrencedygtig pris, god kvalitet, service og det rigtige set-up, når vi kan levere belysningsløsninger til en hel kommune. Vi oplever derfor lige nu stor interesse og efterspørgsel, og vi er kun lige begyndt, siger Michael Schmidt, direktør hos Thorn Lighting.

Han henviser til, at kviksølvslyskilder ifølge et EU-direktiv skal udfases i 2015, så det er aktuelt for kommuner og forsyningsvirksomheder at se sig om efter alternativer. Hvis investeringerne gennemføres allerede nu, vil kommunen få et forspring i form af CO2-besparelser og reducere-de energi- og driftsomkostninger. Ifølge Thorns egne undersøgelser kan danske kommuner spare op til 50 procent af energiforbruget ved at gå fra kviksølv til LED-belysning.

Store besparelser

- Der er store energi og vedligeholdelsesbesparelser alene ved at gå fra kviksølvslamper til LED-armaturer. Men inden for LED sker der også en udvikling, så man, sammenlignet med for få år siden, i dag har endnu færre watt kombineret med intelligent lysstyring. Thorns LED-armaturer kører lysstyring på ”open standard”, så vores produkter også kan arbejde sammen med andre producenters lysstyring. Det giver fleksibilitet for kommunerne og energiselskaberne,” forklarer Michael Schmidt.

Gadebelysningen i Holbæk og Køge varetages af energiselskaber, som har budt ind på opga-ven, men repræsentanter fra kommunen har aktivt været med til at vælge, hvilke gadelamper og armaturer de ønsker. Herefter foregår projektsamarbejdet direkte mellem Thorn og det pågæl-dende energiselskab. I begge kommuner står energiselskabet SEAS NVE helt eller delvist for projekterne.

- Vi går efter leverandører, som ud over den rette pris, kvalitet og sortiment, også kan være en tæt samarbejdspartner. Hos SEAS NVE arbejder vi med langsigtede løsninger, der giver opti-mal værdi for vores kunder og ejere, da vi er et andelsselskab. Her er det vigtigt at have en stærk leverandør på sidelinjen, som kan hjælpe os. Ikke kun nu, men også flere år fremover, siger Jesper Ravsbjerg, Key Account Manager i SEAS NVE.

Fakta om projektet i Køge Kommune


• Thorn leverer 800-900 LED-armaturer, som installeres flere steder i kommunen. Primært i Herfølge og Hastrup.
• Thorn skal levere flere typer og størrelser af armaturer alt afhængig af formål og place-ring. Der er blandt andet tale om gadelamperne Chr. IV, Victor og Avenue i flere effekt-størrelser. Eksempelvis 14, 22, 32, og 58 watt. Det afhænger af mastehøjde og place-ring.
• Køge Kommune renoverer og ombygger eksisterende klasse I-anlæg til klasse II-anlæg for 18 millioner kroner i 2012 og 2013.
• Thorns leverance hertil er påbegyndt, og energiselskabet SEAS NVE skal være færdig med kabellægning og installering inden udgangen af december 2014.
• I forbindelse med at SEAS NVE i 2013 og 2014 kabellægger sidste del af forsyningen, etablerer Køge Kommune samtidig ny vejbelysning for omkring 30 millioner kroner.

Fakta om projektet i Holbæk Kommune


• Thorn leverer 2.000-2.500 LED-armaturer fordelt på fire etaper.
• Etape 1 og 2 sker gennem EnergiMidt, mens etape 3 sker via SEAS NVE. Der er også planlagt en 4. og 5. etape, som endnu ikke er afgjort
• Thorn skal levere flere typer og størrelser af armaturer alt afhængig af formål og place-ring. Der er blandt andet tale om gadelamperne Chr. IV, Oxane og Avenue F2 i flere ef-fektstørrelser. Eksempelvis 14, 22, 32 og 58 watt. Det afhænger af mastehøjde og pla-cering.
• Levering er allerede påbegyndt, og energiselskaberne skal være færdig med kabellæg-ning, installering og opsætning af lysstyring inden udgangen af december 2013.
• Den samlede projektsum for kommunen og energiselskab er over 100 millioner kroner.

Fakta om Thorn Lighting


• Thorn designer, producerer og markedsfører belysningsløsninger inden for arkitektonisk og teknisk belysning til det professionelle marked.
• Thorn har siden år 2000 været en del af den østrigske koncern Zumtobel, der er førende på det europæiske belysningsmarked.
• Lysets farve kan tilhøre den varme eller kolde ende af skalaen. LED armaturerne fra Thorn lyser med 3000 og 4000 kelvin, og strækker sig dermed fra varmt hvidt til neutralt hvidt lys, og har gode farvegengivende egenskaber, Ra >80. 
• LED belysningen har lang levetid og høj kapslingsklasse, IP65 eller IP66, hvilket redu-cerer behovet for vedligehold, da der ikke skal skiftes lyskilder, og armaturet blot skal rengøres udvendigt.
• Behovet for lysstyring er i høj grad rykket udendørs, og LED armaturer fra Thorn fås både med stand alone natsænkning og fungerer godt sammen med store lysstyrings-systemer, hvor de indgår i grupper der styres fra en fælles central. 


Foto: Thorn Lighting skal levere 2.000-2.500 LED-armaturer til renovering af gade- og vejbelysningen i Holbæk Kommune. Det svarer til omkring 70 kilometer samlet gade og vejbelysning.