Friends Arena i stålets tegn

Taget på Sveriges nye nationale arena strækker sig 162 meter over fodboldbanen og er støttet af fire skræddersyede stålbjælker leveret af Ruukki

En beslutning blev taget i 2007 for at bygge Sveriges nye nationale arena i Solna, lige uden for Stockholm. Ruukki blev valgt som hovedleverandør inden for stålkonstruktioner til, hvad der til dags dato nok er en af de største og mest moderne arenaer i Nordeuropa.

Arenaens overdækning 30 meter over jorden er imponerende i sig selv. Taget kan åbnes og lukkes, også mens en begivenhed finder sted – en funktion, der i givet fald tager 15 minutter. Taget strækker sig 162 meter over fodboldbanen og er støttet af fire skræddersyede stålbjælker leveret af Ruukki, der har fremstillet, leveret og installeret stålspær, som er omkring 20 meter høje og 15 meter brede. Opgaven indebar en leverance på intet mindre end 4.000 tons stål.

Ruukkis leverance udgjorde for størstedelens vedkommende hulprofiler i Optim 900 specialstål, som er mere holdbart end almindeligt stål, hvilket dermed kan reducere materialeomkostninger og energibehovet i produktionsleddet. Alt i alt har anvendelsen af specialstål kunnet reducere vægten af bygningen med næsten 600 tons. Friends Arena har dermed været det største byggeprojekt når det gælder anvendelsen af specialstål.
Arenaen er fire etager høj forventes at være vært for 75-80 arrangementer om året. Fra november er Friends Arena hjemmebane for Sveriges fodboldlandshold.

Byggefakta:

Friends Arena

Ruukki: fremstilling og installation af stålkonstruktioner og tagelementer. Fire specialfremstillede stålbjælker, der hver især vejer 280 tons.
Arkitekter: Berg Arkitektkontor AB og Populus
Hovedentreprenør: PEAB
www.ruukki.dk

Foto: Friends Arena i Stockholm: Taget strækker sig 162 meter over fodboldbanen og er støttet af fire skræddersyede stålbjælker leveret af Ruukki.