Boom af ungdomsboliger i Aalborg

Aalborg er centrum for et byggeboom inden for arkitekttegnede ungdomsboliger - i perioden 2010 - 2016 vil der være bygget 4.271 af dem

Aalborg oplever i øjeblikket et byggeboom af arkitekttegnede boliger til unge. Med internationalt anerkendte arkitekter som Henning Larsen og Kim Utzon i spidsen bliver der i alt bygget 4.274 boliger til unge i perioden 2010 frem til og med 2016. Ifølge beregninger fra kommunens Teknik- og Miljøforvaltningen bliver der investeret mere end 4,6 mia. kr. ungdomsboliger i Aalborg i perioden.

- Der har været fuld opbakning i byrådet til at satse på de unge for at sikre Aalborgs udvikling, siger borgmester Henning G. Jensen.

Aalborg Kommune har selv givet tilsagn om lån for 375 mio. kr. til ungdomsboliger. De mange nye boli-ger bygges i tæt samarbejde med byens boligorganisationer.  Over de sidste tre år har landets kommu-ner givet tilsagn om støtte til i alt 4334 ungdomsboliger. Med 3009 ungdomsboliger alene i Aalborg i samme periode står byen således for mere end 69 procent af nybyggeriet.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vores bevidste satsning på ungdomsboliger har medført, at vi på flere parametre har klaret os bedre end resten af Danmark. Ungdomsboligerne har været en del af Aalborgs mangeårige fokus på at tænke uddannelse, universitet og erhverv, industri, havn og lufthavn og byudvikling sammen, siger borgmester Henning G. Jensen.

Byen og borgmesterens satsning har ifølge Danmarks Statistik haft en betydning for bl.a. nye arbejds-pladser. Statistikken viser, at Aalborg i 2012 har været i stand til at generere flere arbejdspladser end nogen anden større by i Danmark med undtagelse af Hovedstaden.

Det er uddannelsesinstitutionerne med Aalborg Universitet i spidsen, der driver behovet for flere ung-domsboliger i Aalborg op. De sidste 5 år har universitetet haft en vækst i optagelsen på hele 140 % (KOT). Frem mod 2017 vil 4274 nye boliger stå færdigt til unge studerende, nogle af dem på attraktive placeringer ved havnefronten. Et af dem er Larsen Waterfront, der får det nye Musikkens Hus som nabo, med 235 boliger tegnet af den verdensberømte danske arkitekt, Henning Larsen.

- Det bliver selvfølgelig spændende at se, hvordan de færdige projekter kommer til at tage sig ud og vil fungere i bybilledet og i det nye havnemiljø med centrum i Musikkens Hus og kulturhuset Nordkraft. Særligt, da der jo med boligernes fantastiske placering, for en gang skyld er tale om et prestigebyggeri dedikeret til helt almindelige, unge mennesker, slutter borgmester Henning G. Jensen.