Knauf lancerer nu Ultra Board®, en stærk og robust byggeplade til enkeltlags vægkonstruktion. Målinger viser, at Ultra Board® på flere parametre er markant stærkere end den ordinære fibergips, fremhæver Knauf. Eksempelvis kan man ifølge Knau montere op til 33 kg direkte i én skrue og helt op til 60 kg, hvis man bruger plugs - det er helt op til 20 procent mere end en fibergipsplade.
Bearbejdes med kniv
- Ultra Board® er specialudviklet til enkeltlagskonstruktioner, pladen er forsynet med forsænkede spartelkanter på alle fire sider og er beklædt med kartonoverflade. Med kartonoverfladen slipper du således for en masse spartelarbejde, som kun kræves ved samlingerne. Hvor en grov fibergips typisk skal fuldspartles, kan du male direkte på Ultra Board®, orklarer udviklingschef Jørgen Sloth fra Knauf i Hobro.
- Ultra Board® er en ny generation af gipsplader, som vi har arbejdet længe i vores laboratorier på at udvikle. Vi har ønsket at fremstille et produkt, som tager udgangspunkt i brugeren – dvs. tømreren – samtidig med at styrken i pladen er unik. Produktet er stærkere end traditionel fibergips, men lige så nemt at anvende som standard gipsplader. Hvor du normalt skal bruge en rundsav med sug for at skære i fibergips, kan du bearbejde Ultra Board® blot med kniv, dermed undgår tømrerne både støj og støv, tilføjer han.
Ultra Board® kan opsættes på stålskelet med skruer og på træskelet med skruer eller klammer.
Ultra Board® har en meget speciel kernesammensætning.
- Vi har bl.a. tilføjet unikke molekyler, som aldrig tidligere har været anvendt i gipspladeproduktion og sammen med ekstra armering giver det pladens specielle egenskaber, oplyser Jørgen Sloth.
Den nye byggeplade fås i standardstørrelserne 900 mm x 2500 og 1200 x 2500 mm. Men fås også i det populære miniformat 1200 x 900 mm med fire spartelkanter.
Konstruktioner med Ultra Board® er brandtestet hos DBI og MK-godkendt hos ETA-Danmark. Produktionen af Ultra Board® er gået i gang på fabrikken i Hobro.
Foto:Ultra Board® er en af de stærkeste gipsbaserede byggeplader på markedet. Den er det stærke og smarte alternativ til en lang række opgaver, hvor du tidligere ville have valgt almindelig fibergips.