Flere beboere kommer i arbejde, de ledige er ledige i kortere tid, og beboerne bliver mere tilfredse med at bo i boligområdet efter områdebaserede indsatser i udsatte boligområder. Det er hovedkonklusionen i en ny forskningsrapport fra Kraks Fond Byforskning.
Forskningsprojektet måler effekten af to forskellige indsatser. Den ene er Regeringens Byudvalg fra 1994-98, hvor der blev investeret 2,1 milliarder kroner i cirka 500 boligafdelinger. Den anden indsats er Omprioriteringsloven fra 2000, hvor der blev givet 880 millioner kroner til cirka 100 boligafdelinger over en fireårig periode. Investeringerne er brugt til fysiske forbedringer, huslejenedsættelse og sociale aktiviteter.
-Undersøgelsen viser, at økonomiske, sociale og fysiske investeringer i udsatte boligområder forbedrer beboernes livssituation på afgørende punkter. Flere kommer i arbejde, og de arbejdsledige er ledige i kortere tid. Beboerne får også en mere positiv holdning til deres boligområde, siger Gunvor Christensen, der står bag forskningsprojektet.
Ser man for eksempel på den mandlige arbejdsstyrke i indsatsområderne, er effekten af indsatserne et fald i ledigheden på mere end 13 procent.
Indsatserne løfter ikke boligområdet. Omvendt viser undersøgelsen ingen målbar effekt på boligområdets beboersammensætning. Dette resultat er bemærkelsesværdigt, da der politisk inden for de seneste årtier har været stort fokus på at ændre beboersammensætningen – det sociale og etniske mix – i udsatte boligområder ved hjælp af områdebaserede indsatser.
Når investeringerne batter på individniveau, men ikke kan give et løft til et helt boligområde, skyldes det mønstret i, hvilke beboere der flytter ind og ud af de udsatte boligområder. Beboere, der flytter ud af boligområder med indsatser, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og har højere indkomster, end indflytterne. Flere beboere af dansk oprindelse flytter ud end ind i boligområderne. Resultatet er en voksende andel af beboere med etnisk minoritetsbaggrund.
- Områdebaserede indsatser er i stand til at løfte beboerne, men fordi der er tilgang af ressourcesvage beboere, ændrer boligområderne sig ikke, siger Gunvor Christensen.
Hvis områdebaserede indsatser skal løfte udsatte boligområder, kræver det, at indsatserne kan påvirke hele den sociale og økonomiske opdeling af boligmarkedet. Det har indsatserne hverken volumen eller lang nok levetid til, vurderer Gunvor Christensen.
- Der er et stort potentiale i at investere i udsatte boligområder, fordi indsatserne er målrettet de områder, hvor koncentrationen af de svage grupper er. Men det er vigtigt, at de områdebaserede indsatser koordineres tæt med de øvrige velfærdsindsatser på kommunalt niveau, for eksempel når det handler om at få unge i gang med uddannelse og arbejde, siger Gunvor Christensen.