El-ulykker skader mindst 7.000 årligt

Når lysstofrøret i butikkens loftsarmatur står og blinker, når den nye vaskemaskine skal sættes til, eller når den sidste stikkontakt skal op i det nye køkken, går det ofte lidt for stærkt for både private og professionelle, der arbejder med el.

En ny statistik viser, at cirka 7.000 danskere årligt bliver behandlet på skadestuen efter en elulykke. Statistikken viser desuden, at cirka 40 procent af ulykkerne sker i forbindelse med huslige aktiviteter eller ulønnet arbejde, mens cirka 20 procent af ulykkerne sker i forbindelse med lønnet arbejde. Herudover er en række ulykker ikke specificeret nærmere.

Men tallene viser kun toppen af isbjerget. Elulykker er nemlig lumske, og derfor er det kun en del af sagerne, der fremgår af skadestuernes statistikker. Det forklarer overlæge og ekspert i skader som følge af elulykker, Anette Kærgaard, fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet i Herning.

– Skaden viser sig i mange tilfælde først senere. Og hvis man først søger lægehjælp efter to eller tre måneder, så bliver det formentlig ikke registreret som en elulykke. Derfor kan man kun konkludere, at der er rigtig mange elulykker, men et helt reelt tal er umulig at fremskaffe, siger Anette Kærgaard.

Hun tilføjer, at mange er for uforsigtige i omgangen med el, og det er en af årsagerne til de mange skader. Især hos private.

– Vi tager generelt ikke el alvorligt nok, selvom vi jo godt ved, det er farligt. Det er samme mekanisme, der gør, at vi kører for stærkt i vores bil eller cykler uden cykelhjelm, selvom det er farligt. Derfor kan ulykken for eksempel ske, hvis butiksassistenten får fingrene ind i armaturet og får stød, fordi hun vil skifte en lyskilde, siger Anette Kærgaard.

Hun forklarer, at elulykker er alvorligere, end de fleste tror, fordi skaden ofte sker inde i kroppen. Herudover kan man ikke sætte lighedstegn mellem for eksempel spænding og graden af skade på en person, fordi der er en lang række faktorer, der spiller ind. Dermed kan det være ligeså alvorligt, når private kommer til skade, som når en professionel får stød.

– Hvis man for eksempel får stød, hvor strømmen løber gennem kroppen fra arm til arm, så er det ikke sikkert, at man har synlige skader på hænderne. Strømmen løber der, hvor modstanden er mindst; og gennem kroppen er det via nervevævet. Derfor er det her, vi ser de fleste senskader forårsaget af elulykker, siger Anette Kærgaard og fortsætter:

– Oftest slipper man med et alvorligt chok, når skaden sker under lav spænding. Men man kan sagtens have to eksempler, der umiddelbart kan sidestilles, hvor personerne kommer fra ulykken med helt forskellige grader af skader, siger overlægen.

Simon O. Rasmussen fra TEKNIQ mener, at man i branchen og fra politiske side bør fokusere stærkere på at få bragt antallet af elulykker ned. Det gælder dels i forhold til oplysning og dels i forhold til at værne om autorisationsordningen.

– Autorisationsordningen er netop indført for at beskytte forbrugerne mod dårligt arbejde, elskader og elbrande. Derfor skal vi styrke ordningen og oplyse borgerne om, at el er noget, som kun uddannede fagfolk skal arbejde med. Herudover skal vi selvfølgelig løbende sørge for, at medarbejdere overholder sikkerhedsreglerne, siger Simon O. Rasmussen.