LOXAM investerer stort i nye moduler

Blandt nye LOXAM-moduler er bl.a. de populære letvogne, hvoraf nogle er mandskabsvogne, mens andre er miljøvogne med bad og toilet

LOXAM har netop indkøbt et stort antal af forskellige moduler, og 70 af de nye moduler er allerede leveret, hvilket forstærker LOXAM´s beholdning af udlejningsmoduler med 130 nye enheder i 2014.

- Vi har brugt en del ressourcer de seneste år på at forbedre kvaliteten af vores moduler og på at servicere vores kunder, siger afdelingsleder hos LOXAM i Greve, Per Petersen og forsætter:

- Det ser vi resultatet af nu, hvor vores faste kunder bestiller mere, og hvor nye kunder kommer til efterhånden, som der er kommet lidt mere gang i byggepladserne. Derfor er det kærkomment, at vi netop nu forstærker vores udvalg markant med nye investeringer i mange nye moduler. De nye enheder køres praktisk talt direkte fra leverandøren og ud på kundernes byggepladser.

Energirigtige moduler

Som en væsentlig del af det eksisterende udvalg af moduler er også de nye enheder optimeret med lavenergi belysning, bevægelsesfølsomme tænd/sluk- systemer, natsænkning af varmen og mulighed for montering af dørpumper, sådan at dørene lukkes automatisk.

Alt dette giver betydelige besparelser på modulernes el-forbrug, hvilket i sidste ende giver kunderne både økonomiske besparelser og mere energimæssige bæredygtige modulløsninger.

Populære pionervogne

Blandt de nye moduler er en større sending af de populære letvogne, som LOXAM med stor succes har investeret i inden for de seneste par år. Nogle af letvognene er mandskabsvogne, mens andre er miljøvogne med bad og toilet.  

Per Petersen er især tilfreds med LOXAM’s indkøb af den helt nye 6-mands Pionervogn, fordi købet vil glæde mange af LOXAM’s kunder:

- Der har været rift om Pionervognene, som er mandskabsvogne, man stiller op på byggepladsen uden anden tilslutning end strømforsyning. Så disse typer af moduler er meget fleksible og populære. Vi har hidtil haft en 4-mands model, men nu kan vi altså også tilbyde en 6-mands model, siger Per Petersen

Foto: Blandt de mange nye moduler, som LOXAM har købt, er der bl.a. et stort parti af forskellige letvogne.