Bambus kan vende op og ned på byggebranchen

Bambus er en almindelig græssort, som kan have en større trækstyrke end stål - og som har potentiale til at revolutionere bygningskonstruktion i hele verden

Men det er ikke det hele: bambus er et råmateriale som fortrinsvis findes i udviklingslandene, os som muligvis grundlæggende kan ændre de internationale økonomiske relationer.

Det seneste århundrede har oplevet en hidtil uset overførsel af produkter og præfabrikerede løsninger - i stedet for kapacitetsopbygningsprogrammer - fra de rige lande til fattige, under overskriften "udviklingsbistand". De økonomiske incitamenter til denne økonomiske model er indlysende: når udviklede lande eksporterer f.eks. deres armerede beton teknologi til udviklingslandene, bliver disse lande nødt til også at erhverve det rette maskineri, den tekniske ekspertise til at vedligeholde dem, og byggematerialer egnede til disse maskiner - og alle disse ting skal de skal købe fra de udviklede lande.

Denne model skaber en opdeling af vores planet mellem dem, der producerer varer og tjenester, og dem, der bare skal forbruge. Hvis denne udvikling skal vendes, kræver det, at nye materialer, der er udviklet fra de tilgængelige ressourcer i udviklingsområderne, kan komme ind på markedet. Bambus kan være materialet, der vender forholdet på hovedet.

Hvis man skal finde et eksempel på denne type udbyttende handel, behøver man ikke kigge længere end til stålindustrien. Armeret beton er det mest almindelige byggemateriale i verden, og udviklingslandene bruger tæt på 90% af verdens cement og 80% af stålet. Men meget få af disse nationer har mulighed eller ressourcer til at producere deres egen stål eller cement, hvilket tvinger dem ind i et udbyttende import-forhold til den udviklede verden. Ud af f.eks. 54 afrikanske nationer har kun 2 en reel stålproduktion, de øvrige 52 lande konkurrerer alle på det globale marked for at skaffe dette stadigt dyrere, tilsyneladende uerstattelige materiale.

Men stål er ikke uerstattelig. Bambus kan blive et væsentligt alternativ, og den vokser i troperne, hvor de fleste udviklingslande ligger. Det er af naturens mest alsidige produkter og er ekstremt svært at rive fra hinanden.

Dens styrke kommer fra den måde græsset udviklet sig i relation til omgivelserne. I modsætning til træ, der har en massiv stamme, er stilken tynd og hul. På grund af denne tilpasning kan den i højere grad bevæge  sig med vinden i kraft af en meget let fiberopbygning med stor trækstyrke, og kan bøjes i ekstrem grad uden at knække. Bambus er sværere at trække fra hinanden end træ eller endda armeret beton.

Bambus er også et særdeles vedvarende og miljøvenligt materiale. Den vokser meget hurtigere end træ, og er let at skaffe i store mængder. Den er også kendt for sin uovertrufne evne til at indfange kulstof og kan derfor spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at reducere kulstofemissioner på verdensplan - en anden oplagt fordel for udviklingslandene i lyset af handelen med kulstofudledningskvoter.

Men alene ud fra et økonomisk perspektiv, bør de fleste udviklingslande være interesseret i materialet, idet det kan styrke de lokale økonomier og mindske afhængigheden af de internationale markeder.

Fiberekstrater

De store sociale, økonomiske og materielle fordele af bambus og dens udbredte tilgængelighed afspejles dog indtil videre ikke i efterspørgslen efter dette materiale. Trods sine styrker, har bambus nemlig en række svagheder som byggemateriale. Vandoptagelse, udvidelse og sammentrækning, begrænset holdbarhed, og sårbarhed over for svampeangreb har begrænset de fleste anvendelser af bambus hidtil.

I dag er brugen af ​​bambus derfor generelt begrænset til at være et strukturel byggemateriale i områder, hvor den afspejler de lokale arkitektoniske traditioner; og tidlige forsøg på at bruge det som et ubehandlet, ikke-komposit forstærkningsmateriale i beton var uden succes.

Men bambusfibre kunne udvindes og kombineres med andre materialer til at skabe en sammensætning, der kunne udnytte de naturlige styrker ved bambusfibrene som en del af et levedygtigt byggemateriale, og dermed et alternativ til stål og træ – og det er faktisk præcis, hvad forskere på ETH Singapore’s Future Cities Laboratory arbejder på.

Der er cirka 1400 kendte arter af bambus, som optræder i alle mulige former, størrelser og styrker. Ved hjælp af nye teknologier, studerer de hvilke bambusarter, der er mest egnede til brug i byggeriet, og hvordan de kan overvinde nogle af begrænsningerne, bl.a. ved at tilsætte materialer, der kan fungere som lim.

Sammensatte bambusmaterialer kan på denne måde fremstilles i samme faconer som træ og stål. Ligesom disse kan bambusmaterialet bruges til vægkonstruktioner i huse eller andre bygninger, men endnu mere interessante er de specifikke applikationer, der bedst udnytter materialets trækstyrke, såsom forstærkningssystemer i beton eller som loftbjælker og i tagkonstruktioner.

Billigt og nemt

I dag koster bambus mindre end en fjerdedel af stålarmering. Og fordi stål har en densitet 15 gange størr end naturlig bambus, er tallene i forhold til volumen endnu mere ekstreme. I Sydøstasien alene bliver der allerede dyrket nok bambus til at opfylde efterspørgselen efter stål til byggeriet 25 gange.

Bambus vokser for det meste i udviklingslandene, der med denne nye teknologi potentielt kan udvikle betydelige værdier. Landmænd, distributører og produktionsvirksomheder kunne danne en stærk økonomisk magt – hvis de kan undgå at bambussen ikke blot eksporteres som råvare.

Udviklingslandene skal udvikle og opretholde viden og industriel knowhow for at styrke deres økonomiske kapacitet. Produktionen af ​​et høj-styrke byggemateriale kunne etablere stærke nye by-land-forbindelser og skabe en alternativ indtægtskilde for landmændene. Ved at udvide dyrkningen af bambus, kan man også hjælpe landmændene på andre måder; på grund af sin hurtige vækst, kan bambus beskytte uopdyrket land mod erosion - og fordi bambus er en græssort, hjælper den også med at holde grundvandsspejlet højt, og dermed forbedres produktiviteten i tilstødende marker.

Bambus kan på denne måde komme til at spille en vigtig rolle - ikke kun som bygningsmateriale, men også som den vigtigste komponent i et industriproduktprodukt, således at der oprettes en "røgfri" industri i udviklingslandene.

Forfatter: Dirk Hebel

Kilde: http://theconversation.com/bamboo-could-turn-the-worlds-construction-tra...