Skolernes fysiske rammer skal tilpasses den nye folkeskolereform

Efter en større ombygning og renovering af Vanløse Skole bruger man ikke længere kun gangarealerne som passager til at komme fra A til B. I stedet er de mange store, brede forbindelsesgange på den gamle byskole fra 1920erne, nu omdannet til attraktive læringsmiljøer, hvor farverigt specialdesignet inventar, giver mulighed for ophold, socialisering og gruppearbejde lige uden for klasselokalerne. De nye læringsmiljøer på de brede gangforløb inddrages nu aktivt i undervisningen, og giver mulighed for en langt større grad af variation og differentiering i skolens undervisningsmønstre.

- De fleste folkeskoler har et uudnyttet potentiale, men ved at ændre på funktioner rundt omkring, som f.eks. at bruge gangarealer som læringsmiljøer, bliver der skabt mere plads og rum, siger Uffe Bay-Smidt, arkitekt og partner Hos Kant Arkitekter, der har forestået arkitektrådgivning på Vanløse Skole sammen med Dorte Mandrup arkitekter.

I dag er den del af skolebyggerier ombygninger og tilbygninger til eksisterende forhold, og med en folkeskolereform, der netop har ringet ind til time, er der flere og nye hensyn at tage.

- Vores projekter udvikles altid i tæt dialog med bygherre og brugerrepræsentanter for at afklare den enkelte opgaves præmisser. En proces, der skal sikre vores overordnede mål om at skabe mest mulig værdi for vores kunder og slutbrugere. Før vi kan udfolde vores arkitektoniske holdning og vores faglige indsigt og erfaring, må vi undersøge og leve os ind i den virkelighed, vi arbejder inden for. Vi må forstå vores kunder og brugeres visioner, ønsker og behov, før vi kan udvikle de rigtige løsninger, siger Uffe Bay-Smidt.

Forskellige behov

Med få præcise indgreb er det muligt at tilpasse de fleste folkeskoler til folkeskolereformen, så der er mulighed for at undervise på anderledes måder – så det for eksempel er muligt at arbejde tværfagligt og differentieret i undervisningen, som reformen også beder om.

- Eleverne har jo forskellige behov. Nogen har brug for at sidde afskærmet, andre skal lege indlæringen, siger Uffe Bay-Smidt.

Reformens krav påvirker nemlig de fysiske rammer, da både inklusion og tværfaglig undervisning er områder, der skal tages hensyn til.

- Et eksempel kan være en bogligt begavet, stille pige, som er ‘god til skolen’, og som har nemt ved at tilegne sig viden. Hun elsker at lære og for hende er det en leg, uanset om hun har natur/teknik, dansk eller hjemkundskab. Men hvis hun ikke skærmes fra andre børn, når de larmer, får hun måske ikke noget ud af undervisningen. Hun har et individuelt behov for ro, for at kunne tilegne sig viden. Men et andet eksempel kunne være hendes bror som har ‘krudt i røven’. Så han lærer bedst samtidig med, at han bevæger sig. Han forstår matematik bedst, hvis han skal stable kasser med tal oven på hinanden, eller hvis han hopper et regnestykke, siger Uffe Bay-Smidt.

En palette af forhold

Ud over at tage hensyn til differentiering i undervisningen, så er der også en palette af andre forhold, der er vigtige, som lys, lyd, indeklima og teknik.

Når man laver et indgreb, så indeholder det mange elementer. Og de skal sættes rigtigt sammen, lyder det fra Uffe Bay-Smidt og fortsætter:

- Men der findes ikke en matrix, man kan lægge ned over alle skoler. Det er nødvendigt at kigge på den enkelte skole med udgangspunkt i deres kultur, og deres arkitektur. Uanset hvilken skole er det dog de samme processer. Vi skal forstå den pædagogik, der drives på skolen, og vi skal forstå skolens identitet både som læringsinstitution, som arbejdsplads og som socialt fællesskab for eleverne. Vi skal spotte de uforløste muligheder i den eksisterende arkitektur, og på baggrund af brugerinddragelse af lærere, ledelse, elever sammen med bygherre, få skabt de bedste bygningsfysiske betingelser for, at skolereformen realiseres og integreres i dagligdagen. Og her er det så os, der er eksperter i at samle projektet, så det giver mest mulig værdi i forhold til de oftest begrænsede midler, der er.