Tagrenovering på Jyllinge Skole

J & B Tagentreprise ApS fik opgaven som udførende på den 7.500 kvm store tagrenovering på Jyllinge Skole
Jyllinge Skole, der består af 12 selvstændige blokke, hvoraf otte blokke havde problemer med utætte tage og fugtskader samt generelt dårligt indeklima. Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S blev bedt om at vurdere problemets omfang og fik opgaven med projektering, udbud og byggeledelse. J & B Tagentreprise ApS vandt hovedentreprisen som udførende på den 7.500 kvm store tagrenovering.

- For at udbedre skaderne blev bygningen helt overdækket, mens tagbeklædning, isolering og ovenlysvinduer blev udskiftet. Der blev opbygget en ny Rockwool-løsning efter gældende normer med en U-værdi på blot 0,09, hvorefter der blev lagt to lag Icopal tagpap, med 15 års Icopal Plus garanti, fortæller Per Nielsen fra J & B Tagentreprise ApS i Hornbæk.

Desuden blev samtlige 250 stk. ovenlys 250 udskiftet til fire-lags akryl-ovenlys fra Optilite, ligesom vi fik monteret seks meget store ovenlys i glas hen over fællesrummene i seks af skolens blokke, tilføjer Per Nielsen.

Renoveringen fandt sted, mens der fortsat var undervisning i klasselokalerne i et nært samarbejde med skoleledelsen, for at dagligdagen stadig kunne fungere for eleverne.

www.jbtagentreprise.dk

Foto: J & B Tagentreprise ApS fik opgaven som udførende på den 7.500 kvm store tagrenovering på Jyllinge Skole.