Hotelrenovering med speciallavet inventar

Zederkof A/S har i efteråret med succes færdiggjort første etape af renoveringen af samtlige værelser på Odense Congress Center, Best Western

Zederkof A/S har i efteråret med succes færdiggjort første etape af renoveringen af samtlige værelser på Odense Congress Center, Best Western

Renoveringen har været omfattende og inkluderet maling af værelser, nye skabslåger, nye paneler, nye gulvtæpper, nyt inventar, gardiner, belysning samt dekoration på væggene.

- Målet har været at skabe nogle lette og lyse rum i en skandinavisk enkelthed i deres udtryk, men samtidig også skabe en forskelligartethed i værelserne, der bevirker, at hotellets mange gengangere af besøgende ikke ville have fornemmelsen af at bo på samme værelse, men dog alligevel opleve en genkendelighed, forklarer Torben Borg, direktør hos totalleverandøren Zederkof A/S. Han forklarer videre:

- Opgaven blev løst ved forskellig udsmykning af de enkelte værelser, hvorimod grundelementerne som paneler og møbler er ens i alle værelser. Der blev leveret gulvtæppe, lamper og spots, stole, borde og sengeborde samt A4 akrylholder, og desuden blev der malet loft, vægge og paneler – leverancen omfattede således alt undtagen sengene. Resultatet blev afleveret i oktober måned, hvor den første tredjedel af alle værelserne stod klar til at modtage de mange gæster, fortæller Torben Borg.

Aflevering til tiden

Torben Borg pointerer, at der i et så omfattende projekt er mange faktorer, som der skal indregnes, før at det kan blive en succes.

- Vi er specialist i at styre og monitorere disse faktorer, således at projektet afleveres til tiden. Tiden er faktisk meget afgørende. Helt grundlæggende handler det om, at hotellet kan fokusere på at tage et minimum af værelser ud af drift i et minimum af dage. Derfor udarbejder vi en omfattende logistikplan for arbejdet, således at så få værelser som muligt, skal udtages. Ofte skal værelserne også tages i brug dagen efter den fastsatte deadline, hvorfor forsinkelser simpelthen ikke er en option. Det tager vi med i betragtningerne og har et beredskab, der gør, at der kan arbejdes i døgndrift hvis nødvendigt for at færdiggøre værelserne på kortest mulig tid, således at hotellet undgår at ‘miste’ værelserne i mange dage, forklarer Torben Borg.

Speciallavet inventar

Samtidig er det ifølge Torben Borg vigtigt, at alt inventar er produceret og speciallavet til hotellet og hotelbrug. Zederkof A/S arbejder således slet ikke med mærker, men får produceret det hele hos underleverandører rundt omkring i verden, så det er tilpasset løsningen og hotellet 100 procent.

- Det indebærer en kontraktkvalitet samt, at alt inventar, gardiner mv., samtidig overholder myndighedernes krav, hvilket vi står 100 procent inde for, og samtidig tilbyder vi en unik tre-års garanti på alt inventar, hvilket vi kun kan gøre takket være mange års erfaring i netop kontraktproduktion af møbler og inventar. Vi tilbyder at tage kunden i hånden og styre projektet fra den første idé til aflevering, herunder udarbejdelse af detaljerede 3D tegninger, eventuelt video, tegning og produktion af inventar, koordinering af montage og endelig aflevering af projektet til den aftalte deadline, fortæller Torben Borg.

www.zederkof.dk

Billedtekst: ( collage af 3 fotos med underliggende tekst (eller sidetekst)

Renoveringen af Odense Congress Center, Best Western har omfattet levering af gulvtæpper, lamper og spots, stole, borde og sengeborde samt A4 akrylholder. Desuden blev der malet loft, vægge og paneler.