Kim Sejr, Frankfurt
For femte gang deltager Airmaster som udstiller ved ISH messen i Frankfurt og i år udstiller Airmaster hele to produktnyheder. Derudover viser Airmaster et udpluk af det brede sortiment indenfor skoleventilation og ventilation til kontor og bolig, samt styring og betjening.
- En af vore store nyheder er inden for skoleventilation, nemlig løsningen AMS 1000, der kan udskifte hele 1000 kubikmeter luft pr time samtidig, at det er eget energieffektivt, takket være en helt ny teknolologi vi har fået udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet, fortæller Lars Vestergaard, administrerede direktør for Airmaster A/S.
En satsning på teknologisk udvikling har været nødvendig for Aars-virksomheden, for det kræver ifølge Lars Vestergaard fremskridt inden for design og teknologi at kunne opnå evnen til at udskifte store luftmængder og samtidig sikre et lavt lydniveau, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Airmaster har udviklet det nye ventilationsanlæg AMS 1000, som overholder disse krav. Anlægget er en fleksibel decentral ventilationsløsning, bestående af modulopbyggede komponenter, der giver helt ny frihed i forhold til indbygning og installation, forklarer Lars Vestergaard.
Virksomheder udstiller nyudviklede inverterstyrede køleløsninger, der giver en trinløs kapacitetsregulering af kompressoren, så den hele tiden tilpasser sig det
aktuelle kølebehov.
- Denne regulering medfører betydelige drifts- og klimamæssige gevinster. Airmaster lancerer inverterstyrede kølemoduler med ekstra fokus på komfort og en trinløs reguleret kølingsteknologi. En fremtidssikker og energieffektiv køleløsning, siger Lars Vestergaard.
Airmaster har under ISH-messen stand i hal 11 - stand.nr: 11.1 C 18