Det skal være sikkert for alle at gå på hospitalsgangene.
Kronborg Care A/S har en bred vifte af ledelinjer til synshandicappede i mange forskellige materialer som f.eks. gummi. Virksomheden har blandt andet monteret adskillige gummi-ledelinjer på svenske hospitaler, heriblandt Sundsvalls sygehus og Umeå Lasarett, og er også på vej ind på det danske hospitalsmarked. Andre danske kunder, der har gjort brug af gummi-ledelinjer, er blandt andet DSB. Ud over hospitalerne har også Arlanda Lufthavn i Stockholm valgt en løsning med gummi-ledelinjer.
Synshandicappede kan føle ledelinjerne via fødderne – eller med sin blindestok – og på den måde blive ført i den retning, man nu skal.
Ledelinjerne udvikler ikke støj, som kan være et problem på mange hospitaler.
Mange ting transporteres jo rundt på hospitaler. Senge, medicinvogne, transport af mad, og køres der over et bump, så sætter støjen sig i hele lokalet. Det giver vibrationer og lyde, og der skal jo helst være fred og ro på et hospital, lyder det fra direktør Allan Kronborg, Kronborg Care A/S.
Ledelinjerne fås i alle kontrastfarver, og de mest brugte er mørkegrå, lys grå og gul.
Gummi-ledelinjerne er velegnede til indendørs brug og bliver limet på.
Det kræver naturligvis et glat underlag, samt at de bliver monteret rigtigt. Det spiller fint sammen med brugen af rengøringsmidler i hospitalssektoren, hvor hygiejne er ekstremt vigtigt, siger Allan Kronborg.
Derudover adskiller gummiet sig specielt ved, afhængig af underlaget, at kunne fjernes igen uden synlige mén.
Ledelinjen i gummi opfylder de skærpede krav og faktorer, der er til ledelinjer, på hospitaler og plejecentre. Blandt andet: