Energieffektive huse bruger mere varme end beregnet

Der er fokus på at bygge energieffektive huse ikke blot i Danmark men også internationalt, der både giver energibesparelser og bedre komfort. Men der er en markant forskel mellem det beregnede og det målte varmeforbrug i énfamiliehuse. Det viser en nylig analyse baseret på 230.000 huse med energimærke og 135.443 huse med forbrugsoplysninger, udarbejdet af prof. Kirsten Gram-Hanssen og Phd-stipendiat Anders Rhiger Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut, skriver Ugebrevet Byggeeksport.

Godt energimærke - mere varme

Boliger med et godt energimærke bruger væsentligt mere varme, end man skulle forvente efter  beregningerne. Jo mere energieffektivt vi bor, des mindre sparer vi på varmen. Tankegangen er nok den, at det klarer teknikken jo, så nu kan vi godt skrue lidt mere op for varmen, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Omvendt forholder det sig i de energimæssigt ringe boliger, som er energimæssigtineffektive og derfor dyre at varme op. Her bliver der sparet så meget på varmen, at boligerne bruger væsentligt mindre, end man skulle forvente.

Ved energirenoveringer forstærker disse to effekter hinanden: Mange boliger har før renovering et lavere varmeforbrug, end man skulle forvente, og efter renovering får de et højere varmeforbrug, end man skulle forvente.

Ej overrasket

Resultatet overrasker ikke forskerne, for som de påpeger i deres konklusion, er de teoretiske beregninger udviklet til at kunne sige noget om bygningen uafhængigt af brugen af den, og ikke til at forudsige brugen. Kommunikationen omkring dette har imidlertid ikke altid været tydelig, og der har derfor i sektoren og blandt ejerne af ejendommene ofte være overraskelse og forvirring omkring dette, erkender forskerne.

For netop den bedre komfort kan imidlertid være en af årsagerne til, at vi faktisk ikke realiserer de varmebesparelser, som man skulle forvente i takt med, at byggeriet bliver stadig mere energieffektivt. Og det kan være en bombe under de politisk fastlagte klimamål, hvor det kan blive svært at nå klimamålene uden en markant reduktion af energiforbruget til rumopvarmning, der tegner sig for over en tredjedel af det danske energiforbrug.

Nytter energieffektivisering

.Rapporten bemærker, at det faktiske energiforbrug pr. m2 er faldende fra de dårligst til de bedst isolerede huse. Og dermed at bygningsreglementets energieffektiviseringer nytter, men effekten er ikke så stor som forventet. Men rapporten rejser spørgsmålet om, hvad de teoretiske beregninger kan bruges til, og om man kan bruge denne viden om ændret brugerpraksis til at arbejde med bygningsreglementets fremtidige krav på en måde, som i højere grad tænker betydningen af brugerne ind i reguleringen? Alternativt, om det hellere skal være en anden type regulering end bygningsreglementet, der skal søge at gøre dette? Vi har ikke svaret på dette spørgsmål, men vil gerne lægge op til debat, hvor udgangspunktet bør være viden om, hvad der har betydning for, at brugerne ændrer deres adfærd.