Store skydevinduer med stort lysindfald

Cero er en tysk løsning fra Solarlux, hvor konstruktionen er stærk nok til at få glasflader i op til 6 m’s højde og 4 m’s bredde

Store glasskydevinduer fra gulv til loft kan skabe en grænseløs oplevelse af boligen. Dels med deres imponerende lysindfald i mange af døgnets timer, dels når de let skydes til side og åbner opholdsrummene mod have og terrasse.

Cero er en tysk løsning fra Solarlux, hvor konstruktionen er stærk nok til at få glasflader i op til 6 m’s højde og 4 m’s bredde.

– Glas, lys og åbenhed er de klare tendenser inden for arkitektur og boligindretning, fortæller Anders Heide fra Lito Byg A/S, der repræsenterer Solarlux i Danmark.

– Med Cero får arkitekter, rådgivere og håndværkere en ny mulighed, der opfylder markedets højeste kvalitetskrav. Både på energieffektivitet og den sikkerhed mod indbrud, der er lige så vigtig for et trygt valg, siger Anders Heide.

Energieffektiv og indbrudstestet

Udviklingen af nye teknologier betyder, at store glasflader nu isolerer ekstremt godt. Cero matcher dette med trelagsglas og en fremragende u-værdi på 0,8 for hele konstruktionen.

Sikkerhed mod indbrud for denne vinduestype testes på flere niveauer, og her er Cero RC3-certificeret (resistance class 3), som er det højeste for store glasskydevinduer.

Billedtekst:

Cero er en tysk løsning fra Solarlux, hvor konstruktionen er stærk nok til at få glasflader i op til 6 m’s højde og 4 m’s bredde.