Svækket bæreevne med MgO-plader

Rustne skruer, søm og beslag er et af de helt store problemer i de mange byggerier med vanddrivende MgO-plader. Der er kun én løsning på problemet nemlig at udskifte pladerne.

Den første afgørelse om hvem der skal betale for at udskifte MgO-pladerne og udbedre byggeriet blev afgjort af en voldgiftsret lige inden sommerferien.

I den aktuelle sag blev det bygherrens rådgiver, som kom til at betale regningen. Sagen viser, at rådgivere skal være omhyggelige med at få bygherres accept, hvis foreskrevne materialer erstattes af andre. Denne accept havde rådgiver ikke fået i den konkrete sag, siger Tommy Bunch-Nielsen , direktør i Bunch Bygningsfysik, der har været involveret i udredningen af de over 100 sager om MgO-plader.

100 byggerier med problemer

Bunch Bygningsfysik blev opmærksom på problemet med MgO-pladerne tilbage i november 2014 og har siden besigtiget mere end 100 byggerier, hvor der er anvendt MgO-plader:

– Et af de første store problemer, vi så, var korrosion. Det tager et til to år før elforzinkede skruer, søm og metalbeslag er rustet væk. Det betyder, at de berørte facader hurtigt mister deres bæreevne, siger Tommy Bunch-Nielsen, der er civilingeniør og adjungeret professor i bygningsfysik.

Som et led i at risikovurdere og prioritere de mange byggerier med henblik på udbedring har Bunch Bygningsfysik taget prøver af skruer, søm og beslag på alle byggerierne. Efterfølgende har laboratorieundersøgelser vist, hvor meget de er rustet. Nogle steder er der heldigvis anvendt rustfrie skruer, men på de fleste af sagerne er der anvendt elforzinkede skruer og beslag, som hurtigt korroderer.

Ifølge Tommy Bunch-Nielsen er byggeriernes konstruktioner afgørende for, hvor lang tid der kan gå, før udbedring er nødvendig:

– Det står ikke så slemt til de steder, hvor der er bygget med aluminiumsskelet og rustfrie skruer, men det ser ikke godt ud, hvis der i stedet er tale om trækonstruktioner og stålprofiler med elforzinkede skruer og beslag. Her har vi fundet skimmelsvamp og rust. Vi har anbefalet, at de værste sager udbedres først.

Erfaringer fra de første udbedringer

Bunch Bygningsfysik fører nu tilsyn med en række sager for private og offentlige bygherrer. Her er udbedringerne enten afsluttet eller i fuld gang, som bl.a. på Klostermarksskolen i Roskilde, hvor MgO-pladerne er blevet udskiftet, Hjørring Rådhus og på flere private boligbyggerier.

– Fra de første udbedringer har vi erfaret, at man ved monteringen af de nye plader skal starte oppefra. På den måde undgår man, at det drypper ned på den udskiftede plade fra de øverste MgO-plader. Ud over behovet for at udskifte rustne beslag, og skimmelbehandle træværk, ser vi også, at der ofte er andre konstruktionsmæssige fejl i facaderne, som må rettes for at få en bæredygtig løsning, siger Tommy Bunch-Nielsen.

Det er Bunch Bygningsfysiks vurdering, at der er tale om en af de største byggeskandaler i de sidste mange år i dansk byggeri. Ifølge Tommy Bunch-Nielsen vil de samlede omkostninger til udskiftning af MgO-plader løbe op i halvanden til to milliarder.

Foto: Det tager et til to år før elforzinkede skruer, søm og metalbeslag er rustet væk. Det betyder, at de berørte facader hurtigt mister deres bæreevne.