Sammensatte fraktioner udfordrer god affaldshåndtering

Mulighederne for at miljøsanere og sortere byggeaffald bliver i dag udfordret af sammensatte forureninger og sammensatte affaldsfraktioner, som ikke kan adskilles på byggepladsen. Det kan ende med uhensigtsmæssige løsninger, som ikke gavner miljøet.

Når bygninger bliver revet ned bliver der, på langt de fleste byggeprojekter, foretaget en grundig miljøsanering og sortering af byggeaffaldet, så de forskellige affaldsfraktionerne adskilles og samles i rene bunker af fx beton, tegl og træ. Denne sanering og sortering ved kilden er med til at sikre kvaliteten af de materialer, som sendes til genanvendelse og er en af grundene til, at vi gennem mange år har haft en høj genanvendelsesgrad for byggeaffald i Danmark.

Vanskelig og tidskrævende opgave

Sværere bliver det, når byggeaffaldet og særligt sammensatte affaldsfraktioner, ikke kan adskilles på byggepladsen og derfor kræver et ekstra behandlingsled for at sikre en god sortering og håndtering. Rikke Juel Lyng fra Teknologisk Institut arbejder til daglig inden for området og hun kender godt udfordringerne med de sammensatte affaldsfraktioner.

-Når vi har at gøre med forurenede fraktioner bliver det kommunens opgave at anvise de sammensatte affaldsfraktioner til en egnet affaldsmodtager og her står kommunerne med en til tider vanskelig og tidskrævende opgave. For at kunne anvise affaldet skal den enkelte medarbejder have et detaljeret kendskab til de forskellige affaldsbehandlere og hvilke særlige fraktioner den enkelte virksomhed har mulighed for at modtage og behandle, siger Rikke Juel Lyng og fortsætter.

-For at håndtere materialerne optimalt kræver det de rette modtagere af materialerne, som kan sikre en hensigtsmæssig håndtering så materialer kan komme tilbage i ressourcekredsløbet så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt", forklarer Rikke Juel Lyng.

Kastebold mellem modtagere

Klassificering af affaldet som ikke-farligt eller farligt affald har stor betydning, ikke alene for økonomien, men også for, hvem der må modtage affaldet. Det er nemlig typen af virksomheden og deres miljøgodkendelse, som er afgørende for, hvad anlægget må modtage.

Der, hvor det kan være særligt svært at finde den rette affaldshåndtering er, når affaldsklassificeringen og modtagevirksomhedernes miljøgodkendelse spænder ben for hinanden.  Der findes fx fraktioner, der både er forurenet med tungmetaller og asbest eller PCB og asbest over grænsen for farligt affald.

-Her kan det være svært at finde frem til et anlæg, der har den rette miljøgodkendelse til at kunne modtage denne kombination af affald og forurening. Farligt affald med indhold af PCB og asbest skal deponeres underjordisk i udlandet.  Men i en vilkårlig kommune, som skal anvise overstående fraktion risikerer man at blive kastebold mellem de forskellige affaldsmodtagere. For forbrændingsanlæggene må ikke modtage asbest og henviser til deponering. Men deponeringsmodtagerne må ikke tage PCB over grænsen for farligt affald og henviser tilbage til forbrændingsanlæggene, forklarer Rikke Juel Lyng og slutter.

-Vi oplever, at praksis i branchen samt affaldets sammensætning og renhedsgrad kan spænde ben for god affaldshåndtering. Der er fraktioner, som risikerer at ryge i klemme, fordi der ikke ligger de fornødne miljøgodkendelser. Dels er der behov for mere ensartet praksis i branchen, dels kræver det et bedre overblik og kendskab til de rette modtageanlæg. Bliver det alt for ressourcekrævende at finde frem til rette affaldsmodtager, kan det ende med uhensigtsmæssige løsninger, der ikke gavner miljøet".

FaktaIfølge Teknologisk Institut, er der behov for nogle systemer, der understøtter kommunerne i deres arbejde. Affaldsregisteret i dag, har ikke et detaljeringsniveau, som gør det brugbart i alle situationer.

De vanskelige fraktioner kan inddeles i to hovedgrupper:

1.     Sammensatte fraktioner, hvor bygningsdelene er sammensat af flere forskellige materialer, det kan fx være sandwichbetonelementer af beton med en kerne af indstøbt isolering.

2.     Sammensatte forureninger, hvor en bygningsdel indeholder flere forskellige skadelige stoffer, som ikke teknisk kan skilles ad i bygningen. Det kan fx være asbestholdige vægplader med indhold af PCB.

Sandwichelementer af beton med en støbt kerne af isoleringsmateriale kan være svære at separere ude i felten, da der kan være forskellige isoleringstyper, der kan være svære at få skilt fra betonen. På større totalnedrivninger, hvor man har større maskiner og god plads, kan nogle typer af indstøbt isolering separeres uden de store problemer. På mindre pladser og der, hvor isoleringen ikke er til at få separeret fra betonen, kan det være en udfordring at vide, hvor den sammensatte affaldsstrøm kan behandles.

Renovering og nedrivning frigiver en stor mængde materialer, der potentielt kan indgå i ressourcekredsløb igen i form af direkte genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse. Dette kræver overblik over hvilke ressourcer og forureninger der er i en bygning inden nedrivning eller renovering. Antallet af forskellige affaldsstrømme og – fraktioner er forholdsvis stor og sammensætningen kan for nogle fraktioner være kompleks i forhold til den efterfølgende affaldshåndtering.

Ressourcekortlægning og miljøkortlægningen giver os et godt overblik over de ressourcer og forureninger som en bygning indeholder. Suppleret med viden om materialers miljømæssige og tekniske kvalitet bliver det muligt at udpege de værdifulde ressourcer, som kan genbruges og det forurenede byggeaffald, som skal til specialbehandling. I sidste ende er det sorteringen af affaldsstrømmene og deres renhedsgrad, der er afgørende for en optimal afsætning og håndtering.