I uge 10 var Unidrain i München for at modtage den prestigefyldte iF Design Award. Ugen efter gik turen til Fredericia, hvor byggebranchen samledes til fire inspirerende messedage fra den 13.-16. marts.
I den summende hal E havde Unidrain stillet op – klar til at møde kunder og samarbejdspartnere. Eksklusive afløb i mange overflader og former pyntede den sorte bagvæg, mens en GlassLine bruseniche indbød de besøgende til at tage et fiktivt bad og afprøve den nylancerede bruseskraber i serien Reframe Collection.
- Unidrain er for mange synonym med det lineære afløb. Skal du have et lineært afløb, spørger du efter et Unidrain. Det er vi naturligvis rigtig glade for. Men Unidrain er meget mere end bare afløb, hvilket vi fik mulighed for at vise på Byggeri ’18. Vores produktpalette er bred, og med den seneste lancering af Reframe Collection kan vi nu også tilbyde luksuriøst tilbehør til badeværelset, fortæller Henrik Handschuh, salgschef i Unidrain.
Stor interesse ved Kvadrat og Kalle
Ud mod den travle messegang poppede et mindre Unidrain-værksted op. Her stod murermester Kalle K.E. Christensen fra Odense og demonstrerede den kvadratiske nyhed Unidrain Kvadrat for de mange nysgerrige forbipasserende. Kvadrat er en af Unidrains nyeste afløbsløsninger, som er både fleksibel, kvalitetssikker og muliggør udskiftning af risten til en elegant flise.
- Idéen bag Kvadrat er rigtig god, så jeg er glad for, at jeg kom forbi standen og demonstrationsområdet, hvor jeg blev klogere på løsningen. Jeg kendte ikke til Kvadrat i forvejen, men nu ved jeg, at jeg i fremtiden kan anbefale løsningen til mine kunder, siger murermester Andreas Salting, som driver sit eget murerfirma under samme navn.
- Jeg er stor fan af Unidrains produkter og har for nyligt installeret Kvadrat hos en kunde. Det er en god og fleksibel løsning, der ligesom resten af Unidrain-produkterne også er æstetisk flot. Det er jo noget af det allervigtigste for slutresultatet, istemmer murermester Mathias Holm, som også var forbi standen og demonstrationsområdet. Også han driver sit eget murerfirma under navnet Murermester Mathias Holm.
De to murermestre deltog på byggerimessen for at få opdateret deres faglige viden og set de nyeste produkter blandt de mange producenter.
- Det er imponerende, så kreative virksomhederne er med deres stande. Unidrains stand er ingen undtagelse. Den er flot, og man føler sig taget godt imod, når man lægger vejen forbi, siger Andreas Salting og fortsætter:
- Mathias og jeg har været forbi standen op til flere gange i dag. Jeg er meget imponeret over alle de løsninger, Unidrain kan fremvise. Jeg anbefaler altid Unidrain over for mine kunder. Ud over at løsningerne giver et flot og æstetisk slutresultat, er de utroligt nemme at montere. Det gør det nemt at være murer.
Foto: Interessen for murermester Kalles demonstration af Kvadrat var stor blandt håndværkere, der lagde vejen forbi Unidrains stand.