Mange særregler for bevaringsværdige bygninger

Der er 9.000 fredede bygninger i Danmark og ca. 300.000 vurderes at have bevaringsværdi. Størsteparten af de fredede huse er privatejede, og 75 og 80 procent af dem er private boliger.

Fredede og bevaringsværdige bygninger kan have unikke kvaliteter, der kan skabe værdi for brugere og ejere. Og der er både en række fordele og udfordringer ved at være ejer eller administrator af en sådan bygning.

Der gælder en række særregler for fredede og bevaringsværdige bygninger.  De har hjemmel i, primært, Bygningsfredningsloven, men også i Planloven, Byggeloven, Landzone, Lokalplaner, Byfornyelsesloven.

Fredningen af et hus medfører, at der skal søges tilladelse hos Slots- og Kulturstyrelsen, hvis man ønsker at istandsætte eller bygge om, både indvendigt og udvendigt, mens det i et bevaringsværdigt hus, er kun facaden, der ikke må ændres uden tilladelse. De særlige krav for fredede- og bevaringsværdige huse kan således påføre ejeren ekstra udgifter,

Til fordelene hører derimod muligheden for at opnå økonomisk støtte til evt. ombygningsarbejder. En fredet ejendom kan også blive fritaget for at betale grundskyld, og derudover kan ejere af flere typer fredede bygninger fradrage drifts-, vedligeholdelses- og forbedringsudgifter i den skattepligtige indkomst.

Vil du have indblik i reglerne og vilkår når det gælder renovering af fredede eller bevaringsværdige bygninger – så deltag i vor konference “Renovering og udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger” 30. oktober på Docken i Nordhavn, København.