Teknologisk: mere styr på byggeaffald

Hvis den cirkulære omstilling skal være en ubetinget succes, så skal planlægning og håndtering af byggeaffald vægtes højere i byggebranchen end det er tilfældet i dag. Så kontant er beskeden fra Teknologisk Institut, som anbefaler, at der dedikeres en miljø-og ressourcekoordinator til at følge nedrivningsprocessen fra start til slut.

Cirkulær økonomi handler om, at vi skal bruge ressourcerne igen, når vi river vores bygninger ned. Men vi skal være bedre til at måle kvaliteten af vores affald fra bygninger og vide hvor det kommer fra, så vi sikrer, at ressourcerne kan indgå i den cirkulære værdikæde og indgå i nyt byggeri igen. Det handler om prioritering – og der er plads til forbedring, siger fra Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut, som til daglig arbejder med cirkulær økonomi i byggebranchen.

- Hvis vi vil have mere cirkulær økonomi, så skal vi have fuld fokus på ressourcerne i bygningen både før, under og efter nedrivningen. I Europa har vi fået en ny protokol for nedrivning, der beskriver principper for en god nedrivning. Ved en god nedrivning foretager man en grundig forundersøgelse af bygningen i form af en ressourcekortlægning samt en miljøkortlægning og laver en plan for den efterfølgende affaldshåndtering, hvor der er fokus på miljøsanering, sortering og nedtagning, fortæller Katrine Hauge Smith.

Planlægning kræver viden og ressourcer

Et centralt punkt i en god nedrivning er at planlægge afsætningen af sine ressourcer i bygningen fra start, altså mens materialerne stadig er i bygningen.

- Det er her, mens bygningen stadig står, at der er tid til en nærmere planlægning for ressourcerne. Når først nedrivningen går i gang, går det stærkt og så sker der fejl. I praksis betyder det, at vi ikke får anvendt ressourcerne optimalt og det er ærgerligt, siger Katrine Hauge Smith.

Ifølge Katrine Hauge Smith, handler det om prioritering og om at tilknytte både viden og ressourcer til at planlægge, styre og dokumentere genanvendelsen.

- Vi oplever ganske enkelt, at når man dedikerer en person til at følge nedrivningsprocessen fra start til slut, herunder at følge op på resultaterne efterfølgende og evaluere om afsætningen gik som planlagt, så bliver genanvendelse en større succes. Opgaven kan udføres af en såkaldt miljø-og ressourcekoordinator, der holder styr på ressourcerne, lige fra de befinder sig i bygningen til de bliver oparbejdet igen i nye produkter, siger Katrine Hauge Smith.

Ebbe Tubæk Naamansen fra RGS Nordic er en af dem, som hvert år modtager og behandler de store mængder af bygge- og anlægsaffald. Virksomheden er desuden involveret i flere udviklingsprojekter, hvor der er fokus på bedre brug af byggeaffald. Han er enig i, at resultaterne bliver bedre, når der allokeres en person til at planlægge og styre processen.

- I et projekt fulgte vi en nedrivning af en gammel kaserne. Her har vi fulgt bygningen fra før den blev revet ned til de gamle materialer blev genindbygget. I dette projekt havde vi gode erfaringer med brug af en miljø- og ressourcekoordinator, og resultatet blev, at affaldet blev flyttet op i affaldshierarkiet, siger Ebbe Tubæk Naamansen fra RGS Nordic.

Styr på dokumentationen

Ifølge Katrine Hauge Smith er der et behov for, at vi bliver bedre til at måle på den gode genanvendelse, samtidig med, at vi sætter det i relation til bæredygtighedsbegrebet. For når man renoverer eller ombygger sine bygninger, opstår der affald, som skal håndteres bæredygtigt.

Hun bakkes op af Lau Raffnsøe fra Green Building Council, som certificerer byggeri efter bæredygtighedsordningen DGNB.

- Cirkulær økonomi er en vigtig del af bæredygtighedsbegrebet. Når man bygger nyt, står der ofte en bygning i forvejen, som skal rives ned, og det kan også være man har lyst til at beholde noget af sin gamle bygning. Det er derfor særdeles relevant, at vi bliver bedre til at måle, hvad vi forstår ved gode nedrivninger og sætter fokus på de ressourcer, der kommer fra bygninger, siger Lau Raffnsøe.