Klimaplan: Byggeri og bygninger bør have særskilte sektormål

Det er fornuftigt, når Klimarådet i en ny udgivelse viser, hvordan Danmark med en konkret, langsigtet indsats kan nå målene om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 og et klimaneutralt samfund senest i 2050. Hvis det skal lykkes, skal en kommende klimahandlingsplan tænke på tværs af sektorer - og her bør energieffektivisering i byggeri og bygninger spille en væsentlig rolle, mener Grøn Logik.

Grøn Logik–alliancen er positivt stemte over for Klimarådets anbefalinger til en ny klimalov: Klimaloven bør være langsigtet og indeholde konkrete, langsigtede delmål for reduceringen af drivhusgasser. Klimarådets input til en kommende klimahandlingsplan med fokus på integrerede sektorstrategier er også et vigtigt skridt på vejen mod et grønnere Danmark: Tiltag i én sektor kan godt løse udfordringerne i en anden - og vice versa. Det gør sig ikke mindst gældende, når det kommer til energieffektivisering i bygninger og erhverv.

Bygninger i drift står for 39 pct. af energiforbruget og 20 pct. af CO2-udledningerne – eller 31 pct., hvis man medregner indlejret energi i byggematerialerne til opførelse af nye bygninger. Samtidig er der flere sidegevinster at hente ved at prioritere energieffektivisering af byggeri og bygninger, herunder i form af folkesundhed, produktivitet, beskæftigelse, m.v. Derfor bør energieffektivitet betragtes som et bærende område i den grønne omstilling - og en kommende klimahandlingsplan bør opstille særskilte sektormål for byggeri og bygninger.

Sektormål giver fokus

Til en start bør Danmark i sin nationale energi- og klimaplan, der skal forelægges EU ved udgangen af 2019, anføre, at Danmark vil udarbejde en sektorstrategi for bygge- og ejendomssektoren bl.a. med mål for energieffektivisering, som et element i Danmarks kommende nationale klimahandlingsplan.

- Hvis Danmark skal nå målet på 70 pct. reduktion af drivhusgasudledning inden 2030, er det helt afgørende, at der sættes krav til bygninger og energieffektivisering i handlingsplanen, så både forbrugere, bygningsejere, virksomheder, investorer og myndigheder skærper deres fokus på at energieffektivisere. Det er en forudsætning for, at vi som branche kan arbejde systematisk og langsigtet med den grønne omstilling og løfte vores del af ansvaret, udtaler direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang.

I Danmark har vi over 2 millioner bygninger, som består af mere end 1 million parcelhuse og hundredtusinder af etageejendomme, kontorbygninger, fabrikker, skoler, børnehaver og plejehjem, som kan gøres langt mere energieffektive. Samtidig bruges der alt for meget energi i vores industri, fordi vi ikke har foretaget de nødvendige effektiviseringer. Dermed er energieffektivitet et godt eksempel på, hvordan man politisk kan tænke på tværs af sektorer, som Klimarådet netop opfordrer til.

- I en kommende klimaplan bør energieffektivitet ses som et af de centrale omdrejningspunkter for klimaindsatsen. Ikke alene ved vi, at det vil gøre den grønne omstilling hurtigere og billigere: Et øget fokus på energieffektivitet kan også sikre grøn, dansk beskæftigelse og vækst - for slet ikke at tale om de ‘fordele, der kan høstes i form af bedre indeklima og arbejdsmiljø. Et fokus på energieffektivitet er nødvendigt, hvis vi skal cementere Danmark som en drivkraft i international klimapolitik, supplerer direktør i SYNERGI, Katrine Bjerre M. Eriksen.