Hver 10. overvejer at flytte fra Hovedstaden grundet smitte

I flere år er det gået en smule den forkerte vej, når danskerne skulle svare på, hvor tilfredse de er med tilværelsen. Og siden coronaens indtog i vinteren 2020 har danskernes livskvalitet taget et ekstra stort dyk nedad.

Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for den filantropiske forening Realdania og datterselskabet Videncentret Bolius. Her har omkring 7.000 danskere svaret på, hvordan COVID-19 har påvirket deres livsglæde og ikke mindst, hvilken betydning deres boligform og postnummer har haft i et år med pandemi.

Særligt i Hovedstaden og i de store byer med over 50.000 indbyggere har coronakrisen ramt hårdt på livsglæden. Ikke mindst melder danskere bosat i lejligheder i etageejendomme om lavere oplevet livskvalitet.

"Ud over at være vores hjem har boligen det seneste år også skulle fungere som arbejdsplads og klasselokale for mange danskeres vedkommende. Her viser vores undersøgelse tydeligt, at antallet af kvadratmeter og typen af bolig har haft en direkte betydning for, hvor tilfredse vi har været med tilværelsen under corona. Selvom danskere bosat i parcelhus også oplever nedsat livskvalitet under corona, er det altså i nogen mindre grad end de, der bor i lejlighed eller rækkehus," siger Nina Kovsted Helk.

Corona har medført boom i byggeprojekter

De nye behov, vores hjem pludselig skulle opfylde, har også betydet et mindre boom i boligprojekter. Næsten hver tredje dansker har sat gang i projekter, de ellers ikke ville have sat i værk, og ikke overraskende er etablering eller forbedring af en hjemmearbejdsplads det, flest har kastet sig over.

"Vi har alle sammen brugt vores boliger mere og anderledes under nedlukningen, end vi har været vant til, og det har krævet en omstilling for mange af os. Under nedlukningen har vi i Videncentret Bolius da også fået væsentligt flere henvendelser fra vores brugere, end vi plejer, og det ser vi som en direkte konsekvens af coronaen og de nye behov. Derfor har vi i vores vidensformidling også haft fokus på ting som hjemmearbejdspladser og god corona-rengøring i hele den her periode," siger Ulrik Heilmann, adm. direktør i Videncentret Bolius.

Især unge i de store byer overvejer at flytte længere væk

COVID-19 har også ændret vores syn på egen bolig - og hvor vi ønsker at bo. Særligt i forstadskommunerne finder vi mange danskere, der er blevet gladere for deres bolig, mens andelen, der er blevet mindre glad for deres bolig, er størst i København og andre storbykommuner.

I Hovedstadsområdet overvejer intet mindre end hver tiende dansker at flytte længere væk, fordi nedlukningen har medført bedre digitale arbejdsmuligheder. I nogle forstadskommuner er det helt op til 17 procent.

Og det er især de unge, der ser muligheder i den digitale arbejdsplads. Blandt de 25-39-årige svarer 17 procent, at de grundet corona og nye digitale arbejdsmuligheder overvejer at flytte længere væk fra deres nuværende bolig.

Corona har gjort det mere attraktivt at bo på landet

"Noget tyder på, at COVID-19 har sat tanker i gang hos en del danskere og fået flere til at genoverveje, hvor og hvordan de ønsker at bo. Om det resulterer i egentlig handling, vil tiden vise. I Realdania arbejder vi både med at løfte landets yderområder, så de er attraktive for flere danskere at flytte til, og på at skabe lokale mødesteder og udearealer i de større byer. Sidstnævnte har fået en ny og markant betydning for mange under pandemien, hvor nye vilkår for at færdes og bevæge sig i byerne er kommet til udtryk," siger Nina Kovsted Helk.

Ser man udelukkende på de mest mobile aldersgrupper i undersøgelsen - de 25-49-årige - er 50 procent enige i, at coronakrisen har gjort det mere attraktiv at bo i de små byer eller på landet, mens kun 12,5 procent er uenige.

Det er i især folk, der har arbejdet hjemme under corona, som har taget deres boligsituation op til genovervejelse. Blandt dem, der har arbejdet hjemme enten hele tiden eller halvdelen af tiden under pandemien, svarer næsten hver femte, at COVID-19 har ændret deres overvejelser om, hvor de kunne forestille sig at bo. Det gælder kun for godt 3 procent af dem, der har arbejdet på deres arbejdsplads.