Kølnmessen melder om stor interesse for Orgatec 2022 fra virksomheder verden over. På nuværende tidspunkt har næsten400 virksomheder fra hele verden såledeshar allerede bekræftet deres deltagelse. som andre messer har også Orgatec-messen lidt uder de ufrivillige udsættelser af arrangementet grundet Corona, men nu kan dørene atter slåes op til den nok mest internationalt betydningsfulde messe for kontormøbler og kontorindretning.
Antallet af udstillere fortsætter således med at vokse støt og det vigtigste er, at nogle af de mest toneangivende virksomheder og mærker tilslutter sig - mærker som Assmann, Brunner, Calligaris, Carpet Concept, Interface, Interstuhl, Kinnarps, Lapalma, Lintex, Muuto, Palmberg, Sedus, Thonet og Waldmann. En regelmæssigt opdateret liste over de virksomheder, der har registreret sig indtil videre, er tilgængelig nu på www.orgatec.com.
Virksomhedernes store interesse afslører ifølge Orgatec-messen selv, hvor stærkt ønsket er om at kunne udveksle ideer personligt, at diskutere med hinanden og se, røre ved og afprøve kreative løsninger.
- For én ting er ubestridelig: Vores arbejdsmiljø har ændret sig dybt i de seneste måneder – mere radikalt og i et meget hurtigere tempo, end nogen havde forudset. Hybride møder, arbejde hjemmefra, multi-lokalt og virtuelt arbejde i agile teams er blevet den "nye normal". Den nye arbejdsverden er mere mangfoldig end nogensinde – og har brug for nye perspektiver. Arbejdspladserne skal blive endnu mere fleksible, et stigende antal mennesker arbejder på skiftende steder – på kontorer, på hoteller, i åbne arbejdspladser, derhjemme eller mens de rejser med bil, fly eller tog, skriver messen i en meddelelse.
Kølnmessen repræsenteres i Danmark af Intermess.