Der er nu omkring seks måneder tilbage, før dørene åbnes på verdens førende messe for lys- og bygningsserviceteknologi i Frankfurt am Main, nemlig Light + Building, der finder sted 3.-8. marts 2024. Noget tyder på, at messen bliver et tilløbsstykke - ihvertfald har der været stor interesse på udstillersiden. Indtil videre har mere end 2.000 nationale og internationale udstillere nemlig tilmeldt sig for at præsentere deres innovationer for et bredt, fagligt publikum. Udstillerne omfatter adskilliege store og ledende brands, som vil vise deres nyeste produkter inden for områderne belysning, elektroteknik, bolig- og bygningsautomatisering samt sikkerheds- og sikkerhedsteknologi.
Efter Tyskland er de bedst repræsenterede nationer til dato Italien, Tyrkiet, Spanien, Polen, Holland, Storbritannien, Frankrig, Belgien, Grækenland og Kina.
-Der er stor interesse for at være med igen i 2024, både på lys- og bygningssiden. Vi glæder os over de mange trofaste kunder, der deltog i den sidste udgave af messen, samt over en hel række tilbagevendende udstillere. De sikrer alle, at Light + Building er det uovertrufne, internationale højdepunkt for belysnings- og bygningsknologisektoren, siger Johannes Möller, Head of Light + Building Brand Management.
Light + Building kommer til at fylde næsten to tredidele af det samlede udstillingsareal. Nyt bliver anvendelsen af Hal 5 med to moderne etager, der for første gang er åbne for Light + Building-udstillere. Dette skaber en ny cirkulær rute i den østlige del af Messecentret, som går fra hal 5 og 6, via Forum og hal 3, til hal 4, og som er gjort ubesværet af Via Mobile-systemet med bevægelige gangbroer.
Blandt de markedsledende udstiller vil man bl.a. kunne finde Bega, Brumberg, Glamox, iGuzzini, Leds C4, Ledvance, Lichtwerk, Molto Luce, Normagrup, Regiolux, Ridi, RZB, Simes, Thorn, Tridonic, Trilux, XAL og Zumtobel.
De danske udstillere kommer bl.a. til at omfatte A LED A/S, Artcoustic Loudspeakers, Antidark ApS, Astep ApS, Felicity Smart Infrastructure, Here&After ApS, Ingemann Components A/S, Inter Primo A/S, Karakter ApS, Light-Point A/S, Made By Hand ApS, Nordic Power Convertsres, Nordlux A/S, Please Wait To Be Seated A/S, Tom Rossau A/S, SEC Scandinavia A/S, SGM Light A/S og Sjoc Retail ApS.