Renoveringsprojekt klimasikres med fibercement

Hele 10.000 kvadratmeter vindspærreplader fra Swisspearl bliver i den kommende tid leveret til den almene boligforening, Blokland, i Albertslund

 

Hele 10.000 kvadratmeter vindspærreplader fra Swisspearl bliver i den kommende tid leveret til den almene boligforening, Blokland, i Albertslund. For her er en stor renovering gået i gang, som blandt andet skal energioptimere boligblokkene med nye facader.

En stor renovering og transformation af den almene boligforening, Blokland, i Albertslund er skudt i gang. Renoveringen omfatter hele 303 boliger fordelt på fire boligblokke. Bygningerne, som er opført i 1970’erne, har blandt andet behov for at blive energioptimeret med nye tage samt facader.

I den forbindelse leverer byggematerialeleverandøren Swisspearl intet mindre end 10.000 kvadratmeter af vindspærrepladen Windstopper Basic til projektet, som for hovedentreprenør NCC var et oplagt materialevalg.

- Bygherre og rådgiver havde et specifikt ønske til, at vi bruger Windstopper Basic-vindspærrepladerne, da det er et velkendt produkt på markedet, som de er trygge ved at benytte. Det er samtidig et produkt, som vi i NCC har stor erfaring med fra vores projekter, siger Robert B. Jensen, produktionsleder, energirenovering DK, NCC Building Danmark.

Stor ordre til stort projekt kræver koordinering
Leverancen af 10.000 kvadratmeter vindspærreplader er ikke en uvant størrelsesorden for Swisspearl, men det kræver dog alligevel en god koordinering med bygherre. Især på grund af Blokland-projektets omfang, der i fem etaper påvirker de fire involverede boligblokke på forskellig vis.

- Der er tale om et meget stort renoveringsprojekt, som er inddelt i flere etaper, så vi undgår, at samtlige beboere skal genhuses på samme tid. Men rent logistisk er det også nemmere at håndtere, og leverancerne af byggematerialer ankommer til byggepladsen løbende, efterhånden som vi starter en ny deletape op. Samarbejdet med Swisspearl er forløbet uden problemer, og vi har en god kommunikation og koordinering af vindspærrepladerne. Opsætningen er også godt i gang, og vi er nu kommet en tredjedel ind i projektet, lyder det fra produktionslederen på projektet.

Han suppleres af Hans-Christian Eriksen hos Swisspearl:

- Vi er vant til at levere byggematerialer til både store nybyggerier og renoveringsprojekter, og vi laver altid en køreplan for, hvordan vi håndterer leveringer i etaper, som i samarbejde med entreprenøren kan justeres løbende, for vi kan selvsagt ikke levere 10.000 kvadratmeter materialer på én gang, fortæller Hans-Christian Eriksen fra Swisspearl

Oplagt til energiforbedringer
Blokland er langt fra det første store renoveringsprojekt, hvor Swisspearl leverer Windstopper-plader til. Og i en tid, hvor nybyggeriet falder og renoveringsprojekter vinder stigende indpas har Windstopper-pladen sin berettigelse i projekter med fokus på energiforbedring.

- Swisspearls vindspærreplader er produceret i en slidstærk fibercement, der ikke svækkes af det uforudsigelige danske vejr, og Windstopper Basic, som er brugt til projektet her, kan stå uafdækket i op til seks måneder. Så kommer der en uforudset hændelse, betyder det ikke, at vindspærrepladerne eller bygningen tager skade af fx manglende facadebeklædning. Pladerne i vores Windstopper-serie har også en høj pH-værdi, der gør fibercementen modstandsdygtig over for råd og svamp, så det er altså en utrolig holdbar klimaskærm til byggeriet, siger Hans-Christian Eriksen i Swisspearl.

Renoveringen af Blokland forventes færdig i foråret 2026

Om renoveringen af Blokland:
Bygherre: Vridsløselille Andelsboligforening
Hovedentreprenør: NCC Danmark A/S
Leverandør af vindspærreplader: Swisspearl Danmark A/S
Leverance: 10.000 m2 Windstopper Basic
Renoveringens samlede omfang: 303 boliger. 22.667 m2 i alt
Byggeperiode: april 2023 – marts 202