Kim Sejr, journalist, webpublisher
Henrik Bang. direktør i Bygherreforeningen, skriver i en leder:
Landets bygherrer står ofte med en vanskelig opgave i forhold til at kunne udelukke upålidelige leverandører til store byggeprojekter. De brodne kar går under radaren og får dermed en uheldig konkurrencefordel i forhold til dem, som spiller efter reglerne. Det er dårligt nyt for kvaliteten af det arbejde, der udføres i vores branche, ligesom det er skidt for byggeriets samlede omdømme, skriver Henrik L. Bang i denne leder. Bygherreforeningens direktør foreslår efter tysk forbillede et register, som kan give den enkelte bygherre overblik på markedet. Tiden er moden nu, hvor udbudsdirektivet ser ud til at skulle revideres, muligvis under dansk formandskab.
Det kommer måske som en overraskelse for mange, men offentlige danske bygherrer kan udelukke entreprenører fra at byde på en opgave, hvis man vurderer, at de på andre opgaver er løbet fra deres ansvar eller decideret har begået ulovligheder ved fx at fuske med lønsedler eller skatteforhold. Licitationen har i de seneste uger afdækket, hvordan Statens Vegvesen i Norge og Vejdirektoratet i Danmark har gjort brug af denne mulighed.
Udbudsreglerne i Danmark og Norge bygger nemlig på samme EU-udbudsdirektiv, og lovgivningen i begge lande rummer muligheder for at udelukke bydere på opgaver, hvis man finder, at de har haft udfordringer på andre opgaver og fremstår upålidelige. Det samme gælder i andre EU-lande.
Men vi må også bare konstatere, at det meget sjældent sker. Og det skyldes primært, at landets bygherrer mangler viden om, hvem der bør udelukkes.
Op til den enkelte bygherre
I dag er det helt op til den enkelte bygherre at indsamle den nødvendige viden om byderne og dermed forberede en argumentation, som kan føre til en udelukkelse af en konkret byder. En argumentation, som også gerne skal kunne holde til en eventuel tvist og måske et retsligt efterspil. Det er hård kost.
Det er yderst problematisk, at der i dag ikke findes et register eller en form for digital platform til erfaringsudveksling mellem indkøbere, som gør det nemmere at gennemskue, om den enkelte entreprenør har rent mel i posen. Hele research-opgaven ligger hos den enkelte indkøber, som i realiteten skal ringe rundt blandt andre bygherrer og derefter søge om aktindsigt eller også må forlade sig på at google sig til et vist vidensniveau i forhold til at vurdere, om en byder skal udelukkes. Det er besværligt, tidskrævende og i sidste ende usikkert.
Tyskland har et register
Vi mener, at man ligesom i Tyskland bør oprette et offentligt register, som kan samle relevant information på tværs af bygherrer om sager, hvor der har været upålidelige leverancer og samarbejder. Det kunne være obligatorisk for offentlige bygherrer at indrapportere upålidelige samarbejdspartnere på kontrakter over et vist beløb. Alternativt kan det udformes som en digital platform, hvor en bygherre kan søge information om andres erfaringer med en given virksomhed i forhold til en aktuel opgavetype. En form for systematiseret aktindsigt.
Påvise pålidelighed
Det skal naturligvis være muligt for en entreprenør, som bliver udelukket at komme ud af registeret igen. Fx igennem en self-cleaning proces, hvor man forklarer de uheldige forhold eller hændelsesforløb, ligesom man fremlægger en plan for, hvordan det kan undgås i fremtiden. Den løsning findes allerede i udbudsloven.
I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen findes en enhed for pålidelighedsvurdering, som skal understøtte de offentlige indkøbere i forhold til at foretage de forskellige pålidelighedsvurderinger. Denne enhed står desværre til at blive lukket af besparelseshensyn efter kun to års levetid. Erfaringerne er ellers positive, idet enheden har systematiseret vurderingen af self-cleaning processer og pålidelighed. Det vil være oplagt at lade enheden fortsætte og bygge videre på erfaringerne herfra i etableringen af et register eller en platform for erfaringsudveksling.
Uheldig konkurrencefordel
Når jeg taler med personer uden for vores branche, så hæfter de sig ofte ved nogle af de kulørte historier, som i dag er en del af byggeriet. Det er historier om manglende arbejdstilladelser, katastrofale arbejdsforhold eller aktører med tilknytning til mafiaen eller organiseret kriminalitet. Det er yderst uheldigt for vores omdømme og anseelse i resten af samfundet.
Uden en central indsats på dette område har de brodne kar for let spil. I bedste fald beder vi de enkelte bygherrer om at bruge skattekroner på at undersøge de samme leverandører – ofte parallelt. I værste fald giver vi de upålidelige virksomheder en konkurrencefordel frem for de leverandører, som spiller efter reglerne.
Vi vil derfor opfordre erhvervsministeren til at overveje, hvordan vi kan komme videre i dialogen om et centralt pålidelighedsregister for bygge- og anlægsbranchen. Det er oplagt at sætte arbejdet i gang nu, med udsigt til en revision af udbudsdirektivet og på ryggen af de gode erfaringer med pålidelighedsvurderinger.