Når ordentlighed bliver et konkurrenceparameter

DAN-doors har fejret 40 års jubilæum og i den forbindelse har vi interviewet direktør, Amdi Simon Kjærgaard.

Spørgsmål:

Når du kigger på DAN-doors udefra, er der så noget, du er særligt stolt af?

Svar:

Der er mange ting, jeg er stolt af. Især vores medarbejdere fortjener at blive fremhævet i forbindelse med vores 40-års jubilæum. Rigtig mange af vores medarbejdere har været i virksomheden i 10, 20, 30 og 40 år, og det er helt sikkert noget, jeg værdsætter og er stolt af. Jeg kan også mærke, at der en særlig stolthed blandt DAN-doors medarbejdere, og den stolthed har været en stor drivkraft for mig i forhold til at skabe de rigtige rammer for virksomheden som arbejdsplads. DAN-doors er en mellemstor virksomhed med en flad organisation, men vi leverer alligevel både dør- og teknologiløsninger til hele verden og specialprojekter på vores hjemmemarkeder. Her bidrager vi med vores innovative specialkompetencer – ikke bare inden for dør- og portløsninger, men også i forhold til at understøtte kunderne i deres projekthåndtering. Det er unikt i branchen, og det kan kun lade sig gøre, fordi vores medarbejdere hver dag går den ekstra mil, som er nødvendig.

Spørgsmål:

Hvor ser du DAN-doors’ største styrke i et konkurrencepræget market?

Svar:

Høj kvalitet er – og har altid været – DAN-doors’ varemærke, og de gode håndværksmæssige traditioner er en vigtig del af virksomhedens DNA. DAN-doors’ døre og porte er kendt for at have en exceptionel lang levetid, og det er naturligvis med til at minimere kundens investerings- og driftsomkostninger, hvilket også kan mærkes på bundlinjen. Ser vi på fremtiden, er der ingen tvivl om, at det er afgørende at tænke bæredygtighed med i både materialer, processer, og de løsninger, som vi sender videre til kunderne. Vores løsninger skal bidrage til, at kunderne kan forbedre deres præmisser for at drifte mere effektivt og bæredygtigt, og måden de kan det, er ved at spare energi, minimere spildtid og reduceret behovet for afskaffelse og nyanskaffelse af produkter. En anden ting, vi kan hjælpe med, er at gøre dem klogere på, hvor i deres processer og drift, de kan blive bedre. Vi er i fuld gang med at udvikle en løsning, som giver et nuanceret indblik i driften og synliggør potentialet for optimering. På baggrund af de indkomne data bliver det håndgribeligt, hvilke justeringer, der skal implementeres for at spare energi, og i fremtiden vil vi kunne hjælpe kunden direkte med at minimere deres driftsomkostninger. Her snakker vi ikke kun minimering af kuldetab, men også den energi, der bruges til at drifte portene. Vi er ikke i tvivl om, at det bliver et stærkt konkurrenceparameter.

Spørgsmål:

Hvordan håndterer I de udfordringer, der er i branchen – her tænkes både på mangel på arbejdskraft og nedgang i byggeriet?

Svar:

Helt grundlæggende tror jeg på, at ordentlighed er det absolut vigtigste grundprincip i vores virksomhed – og det gælder både internt og eksternt. Hvis vi skal være en attraktiv virksomhed for nye medarbejdere, skal vi være en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel og stor frihed. Kigger man på ancienniteten i vores medarbejderstab, er den meget høj, og jeg tror og håber, at det skyldes, at vores medarbejdere er glade for at være her. Den glæde smitter og kan mærkes langt ud over vores egen matrikel.

På samme måde tror jeg på, at ordentlighed er grundstenen i en sund forretning og afgørende for, at man kan kan komme ordentligt gennem de svære perioder, der kommer og går. DAN-doors er en professionel og pålidelig samarbejdspartner, og det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi har opbygget en stærk og sund forretning, som på syvende år kan fremvise en AAA-rating, hvilket er den højeste kreditvurdering, der tildeles af Dun & Bradstreet. Det er et kæmpe skulderklap at være blandt den ene procent af det danske erhvervsliv, der kan fremvise AAA-rating så mange år i træk.

Samtidig leverer DAN-doors markedets bedste produkter, og vi er ekstremt innovative i vores projektorganisation, som med udgangspunkt i kundens behov står på hænder for at levere konkurrencedygtige løsninger. Det er selvfølgeligt vigtigt, på samme måde, som det er vigtigt, at kunder, leverandører og samarbejdspartnere føler sig trygge ved, at de kan stole på, hvad vi siger. Det betyder blandt andet, at vi får blåstemplet vores beregninger ved DTU, så de U-værdier og energiberegninger, vi offentliggør, ikke bare er noget vi siger, men noget, vi har fået bekræftet ved højere instans. Det er vigtigt for vores troværdighed, at vi altid holder os til fakta, og behandler vores samarbejdspartnere med respekt.

Læs mere om DAN-doors på hjemmesiden www.dan-doors.dk 

Denne artikel er publiceret af Dan-doors i kategorien

Flere artikler fra Dan-doors

DAN-doors’ indkøbschef fejrer 10-års jubilæum

I 10 år har Peter Benner stået i front for DAN-doors’ indkøb og lager, og det blev mandag d. 10. juni fejret med kage og højt humør....

DAN-doors leverer 12 højisolerede High Speed porte til logistikvirksomhedne Kolly

Den norske logistikvirksomhed, Kolly, har specialiseret sig i distribution af varer til dagligvarehandlen, herunder Rema 1000, UnoX og 7-...

Myretæt specialdør til farmaceutisk produktion

Specielle behov kalder på unikke løsninger!Denne dør gemmer på hemmeligheder, der gør den attraktiv i mange forskellige brancher.DAN-...

Ny montør hos DAN-doors’ Team Øst

Søren Christoffersen er blevet ny montør hos DAN-doors, skriver dørvirksomheden i en pressemeddelelse"Det er ikke uden en vis stolthed...

DAN-doors leverer 60 højisolerede rulleporte til Nagel-Groups tyske logistikcentre

DAN-doors har i 2023 leveret mere end 60 højisolerende hurtigporte til Nagel Groups store logistikcentre i Tyskland. Nagel-Group er...

Få lavet energiberegninger, før du vælger dør eller port

 Det har altid været DAN-doors' mål at tilbyde dørløsninger, som giver kunderne de bedste forudsætninger for at drifte deres...