156 boliger, Netto-butik og lægeklinik i Aalborg

Aalborg:

156 boliger, Netto-butik, lægeklinik
og erhvervslejemål i Tornhøjcentret

Dansk Boligbyg a/s, Aalborg-afdelingen skal i totalentreprise for en privat bygherre opføre 156 boliger, en Netto dagligvarebutik, en lægeklinik og et erhvervslejemål i Tornhøjcentret, Tornhøjvej 2, Aalborg Øst.

Det samlede etageareal udgør 13.200 m2, og byggetiden er frem til medio 2020 – med aflevering af første etape ved udgangen af 2019.

Jord- og betonarbejderne er påbegyndt, og umiddelbart efter jul påbegyndes montagen af betonelementer. Byggeriet opføres i henholdsvis 4, 5 og 6 etager, primært med erhverv i stueplan og lejligheder på etagerne.

Facaderne bliver en kombination af teglsten og facadepuds med svalegange i beton. Lejlighederne bliver lyse med egen altan eller terrasse. Byggeriet udføres med delvis kælder, indrettet med depotrum til lejemålene.

Arkitekt er C. F. Møller Danmark A/S. Ingeniør er Akademiingeniør Svend Poulsen A/S. Bygherrerådgiver er Brix og Kamp A/S.

Se mere på www.dbb.as

 

Billedtekst:

Tornhøjcentret, Tornhøjvej 2, Aalborg Øst – her opfører Dansk Boligbyg a/s nu i totalentreprise 156 boliger, Netto-supermarked, lægeklinik og erhvervslejemål.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Dansk Boligbyg går ind i projektudvikling

Ejerkredsen bag Dansk Boligbyg A/S, der har hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde, udvider sit kompetenceområde...

Dansk Boligbyg opfører ny daginstitution i Glostrup

Dansk Boligbyg a/s opfører i totalentreprise for Glostrup kommune en ny daginstitution på Dommervangen, som skal erstatte Fuglekær, der er...

Ny projektleder i Dansk Boligbyg

Peter Bøcher Christiansen, 34 år, Mariager, er ansat som ny projektleder i Dansk Boligbyg, Hobro-afdelingen. Han er født og opvokset i...

Dansk Boligbyg - ny afdelingsleder

Bjarke R. Pedersen, 41 år, Horsens, er udnævnt til afdelingsleder i entreprenørvirksomheden Dansk Boligbyg a/s med hovedkontor i Horsens og...

Dansk Boligbyg vinder projekt med 349 boliger til 255 mill. kr.

Dansk Boligbyg a/s er i samarbejde med Arkitektfirmaet Kjaer & Richter, Ingeniørfirmaet Søren Jensen og Opland Landskabsarkitekter...

FAGENTREPRISE - PRÆKVALIFIKATION

FAGENTREPRISE - PRÆKVALIFIKATION Dansk Boligbyg a/s skal for Boligselskabet Domea opføre 28 almene og32 private boliger på Dagnæsallé...