50 attraktive almene boliger i Odder

50 attraktive boligeri udkanten af Odder

50 familieboliger på Holbeks Ager i Odder kan tages i brug af lejerne den 1. december. Bygherren, Domea Odder, holdt den 13. april rejsegilde på projektet, der har Dansk Boligbyg a/s, Horsens som totalentreprenør.

Byggeriet opføres med facader i tegl, kombineret med bygningsdele som elevatortårne i beton og åbne ståltrapper. 40 stk. tre-rums boliger opføres med vandret lejlighedsskel i 2 etager. Boligerne udføres med niveaufri adgang fra stueplan og fælles elevator til 1. sal. Og 10 boliger opføres som fire-rums rækkehuse i to etager og med indvendige trapper.

Bygherrens repræsentant, Louise Prahm, var overbevist om, at boligområdet med syv blokke, vil medvirke til at skabe udvikling i Odder kommune. Hun glædede sig over resultatet, som er skabt ved at alle involverede har kombineret muligheder med ansvar i hele byggeprocessen.

Borgmester Uffe Jensen, Odder kommune, huskede tydeligt sit ”første skovlstik” – ikke spadestik, fordi han tog stikket med en gravko, hvor instrumenterne var joysticks. Og han betegnede det som ”vildt attraktivt” at komme til at bo på Holbeks Ager, der ligger højt i udkanten af Odder.

Afdelingsleder Anton Nørgaard, Dansk Boligbyg a/s lagde vægt på, at alle – lige fra tanke og idé til håndværkernes udførende arbejde – har fokuseret på kvalitet i arbejdet. Han glædede sig over, at alle involverede har betragtet sig som aktive medspillere på ét hold med ét mål for øje: Et rigtig flot byggeri.

Bebyggelsen er placeret i et grønt område i Odder med fælles friarealer, ophold, leg og parkering. Alle boliger får selvstændige haver og altaner, og der etableres udvendige depotrum. Til december kan lejerne flytte ind på Holbeks Ager i Odder.

Den samlede bebyggelse er på næsten 5.000 etagemeter. Entreprisesummen er 48 mill. kr. excl. moms. Arkitekt er Luplau & Poulsen, Århus og ingeniør er Viggo Madsen A/S, Århus.

 

 

Billedtekst:

De nye boliger på Holbeks Ager er fordelt på syv 2-etagers boligblokke, med 40 tre-vær. boliger, og 10 fire-vær. boliger. Alle boliger får selvstændige haver og altaner.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Rejsegilde på Brunder Tårnhuse, Banegårdspladsen i Brønderslev

Bygherre er Boligselskabet Domea Aabybro, Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør, arkitekt er Kjaer & Richter og rådgivende ingeniør er...

Rejsegilde på 144 leje-boliger i Viborg Baneby

Torsdag den 24. september var der rejsegilde på 144 udlejningsboliger i Viborg Baneby for Ejegod Ejendomme v/Jens Jakobsen, Viborg....

Rejsegilde på fremtidens seniorboliger - Himmelev Gl. Præstegård

I Himmelev Gl. Præstegård ved Roskilde har der været rejsegilde på 12 seniorboliger, som Dansk Boligbyg opfører i totalentreprise efter et...

Ringsted Dampmølle - 69 almene boliger

Dansk Boligbyg skal i totalentreprise for Boligselskabet Alliken v/Domea opføre 69 almene boliger på Dampmølle-grunden i Ringsted. En del...

Rejsegilde på ungdomsboliger i tidligere Bank Nordic-bygning

På Amagerbrogade i hjertet af København renoverer Dansk Boligbyg i hovedentreprise en historisk bygning. Projektet omfatter 81...

Rejsegilde på 72 lejeboliger for Pædagogernes Pension i Horsens

Torsdag den 13. august var der i Horsens rejsegilde på 72 nye lejeboliger i enkeltstående punkthuse for Pædagogernes Pensionskasse, PBU -...