50 attraktive almene boliger i Odder

50 attraktive boligeri udkanten af Odder

50 familieboliger på Holbeks Ager i Odder kan tages i brug af lejerne den 1. december. Bygherren, Domea Odder, holdt den 13. april rejsegilde på projektet, der har Dansk Boligbyg a/s, Horsens som totalentreprenør.

Byggeriet opføres med facader i tegl, kombineret med bygningsdele som elevatortårne i beton og åbne ståltrapper. 40 stk. tre-rums boliger opføres med vandret lejlighedsskel i 2 etager. Boligerne udføres med niveaufri adgang fra stueplan og fælles elevator til 1. sal. Og 10 boliger opføres som fire-rums rækkehuse i to etager og med indvendige trapper.

Bygherrens repræsentant, Louise Prahm, var overbevist om, at boligområdet med syv blokke, vil medvirke til at skabe udvikling i Odder kommune. Hun glædede sig over resultatet, som er skabt ved at alle involverede har kombineret muligheder med ansvar i hele byggeprocessen.

Borgmester Uffe Jensen, Odder kommune, huskede tydeligt sit ”første skovlstik” – ikke spadestik, fordi han tog stikket med en gravko, hvor instrumenterne var joysticks. Og han betegnede det som ”vildt attraktivt” at komme til at bo på Holbeks Ager, der ligger højt i udkanten af Odder.

Afdelingsleder Anton Nørgaard, Dansk Boligbyg a/s lagde vægt på, at alle – lige fra tanke og idé til håndværkernes udførende arbejde – har fokuseret på kvalitet i arbejdet. Han glædede sig over, at alle involverede har betragtet sig som aktive medspillere på ét hold med ét mål for øje: Et rigtig flot byggeri.

Bebyggelsen er placeret i et grønt område i Odder med fælles friarealer, ophold, leg og parkering. Alle boliger får selvstændige haver og altaner, og der etableres udvendige depotrum. Til december kan lejerne flytte ind på Holbeks Ager i Odder.

Den samlede bebyggelse er på næsten 5.000 etagemeter. Entreprisesummen er 48 mill. kr. excl. moms. Arkitekt er Luplau & Poulsen, Århus og ingeniør er Viggo Madsen A/S, Århus.

 

 

Billedtekst:

De nye boliger på Holbeks Ager er fordelt på syv 2-etagers boligblokke, med 40 tre-vær. boliger, og 10 fire-vær. boliger. Alle boliger får selvstændige haver og altaner.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Udnævnelser i Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg a/s, Roskilde-afdelingen, har pr. den 1. juli foretaget fire udnævnelser:Projektleder Jonas Pedersen er udnævnt til...

Udnævnelser i Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg a/s, Roskilde-afdelingen, har pr. den 1. juli foretaget fire udnævnelser:Projektleder Jonas Pedersen er udnævnt til...

Bedste årsresultat nogensinde i Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg a/s fortsætterden positive tendens med detbedste årsresultat nogensindeDansk Boligbyg a/s fortsætter den positive tendens,...

Rejsegilde på 60 almene og private boliger i Horsens

Den 7. maj var der velbesøgt rejsegilde i strålende sol på Dagnæs Allé / Bjerrevej i Horsens på etape 1, et projekt med...

Dansk Boligbyg opfører 48 aflastnings-boliger i Aalborg

I totalentreprise for Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen, skal Dansk Boligbyg a/s opføre 48 aflastningsboliger med tilhørende...

Dansk Boligbyg ny Erhvervs Partner i Julemærkefonden

Dansk Boligbyg a/s har valgt at støtte Julemærkefonden, idet virksomheden gerne vil bidrage til kampen mod børns overvægt, mobning og...