60 almene boliger er på grænsen af luksus

60 almene boliger er
på grænsen af luksus

Interessen for 60 almene boliger på Godsbanegade i Horsens er så stor, at Domea har mere end 200 interesserede lejere på venteliste. Alment boligbyggeri må ikke være luksuriøst, men her er der tale om boliger ”lige på grænsen”. Dansk Boligbyg a/s afleverer projektet til Domea i november.

Ved rejsegildet sagde byggechef Karsten Pedersen, Domea bl.a.: -Vi har fokus på kundetilfredshed, men hvis vi skulle tilfredsstille alle interesserede her, skulle de tre punkthuse være på 20 etager, og ikke kun fem. Vi glæder os til at lejerne flytter ind fra den 1. december, og jeg vil glæde mig til at komme af med en lagkage. Vi giver en lagkage for et totalt fejlfrit byggeri – og det er kun sket én gang for os. Nemlig på Emil Møllers Gade, også her i Horsens – og også med Dansk Boligbyg som totalentreprenør.

-Dansk Boligbyg har nok sit hovedkontor i Horsens, men vi samarbejder flere andre steder – bl.a. i Allerød, Køge og Ishøj. Dansk Boligbyg a/s præsterer altid noget af det bedste byggeri, der findes, når vi sammenligner på landsplan. Og det lægger vi naturligvis vægt på, når vi skal vurdere, hvem der skal bygge boliger for os, sagde Karsten Pedersen, Domea.

Boligerne på Godsbanegade i Horsens bliver fra 64 til 102 kvm. Punkthusene opføres med røde teglstensfacader med hvide bånd og murfelter. Alle 60 boliger får stor altan og depotrum, ligesom der anlægges P-pladser, cykelparkering og haveanlæg. Der bliver elevator i alle tre punkthuse, som hver rummer 20 boliger. Interessen for boligerne kommer fra både børnefamilier, singler og enlige ældre.

Borgmester Peter Sørensen, Horsens, der også tog det første spadestik den 15. september 2014, sagde ved rejsegildet bl.a.: -Det er meget forståeligt, at Domea har mere end 200 interesserede lejere på venteliste, for der er tale om et fantastisk flot og attraktivt byggeri. Man må jo ikke bygge almene boliger i luksusklassen, men dette projekt trækker godt nok grænsen herfor. Det er også glædeligt, at byggeriet harmonerer visuelt med markante bygninger i området, ligesom det indgår rigtig fint i de visioner, som kommunen har for nabogrunden, den såkaldte ”slagterigrund”.

 

Billedtekst:

De 60 almene boliger er fordelt på tre punkthuse, hver på 5 etager. Byggeriet harmonerer visuelt med karakteristiske bygninger i området med røde teglstensfacader med hvide bånd og murfelter. 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Dansk Boligbyg fejrer 10 år i Odense

Entreprenør-koncernen Dansk Boligbyg a/s kan nu fejre 2 x 10 års jubilæum i Odense. Afdelingsleder og vicedirektør i Dansk Boligbyg a/s,...

Økonomidirektør i Dansk Boligbyg a/s

Dansk Boligbyg a/s har pr. 1. august 2020 ansat Keld Ernstsen i en nyoprettet stilling som økonomidirektør og medlem af ledergruppen....

Dansk Boligbyg har positive forventninger til fremtiden

Dansk Boligbyg a/s:Har positive forventninger tilfremtiden på presset markedDansk Boligbyg a/s omsatte i seneste regnskabsår for 1,4 mia....

Dansk Boligbyg ansætter Digitaliserings-ansvarlig

Bjarke Apollo-Andreasen, 31 år, Horsens, tiltræder den 1. maj 2020 i en nyoprettet stilling som digitaliserings-ansvarlig i Dansk Boligbyg...

Dansk Boligbyg a/s styrker ledelsen

Lilli-Anne Mastellone, 48 år, tiltræder den 1. april 2020 i en nyoprettet stilling som Executive Assistant for administrerende direktør...

DANSK BOLIGBYG UDSÆTTER RECEPTION I ROSKILDE

Dansk Boligbyg, Roskilde:RECEPTIONEN ER UDSAT !Set i lyset af regeringens anbefalinger, UDSÆTTER Dansk Boligbyg a/s, Roskilde, sin...