Arkitekturpriser til 3 projekter med Dansk Boligbyg som totalentreprenør

To projekter med Luplau & Poulsen, Århus som arkitekter – ”Havnehusene” i Århus og ”Vonsildhave Kvarteret” i Kolding – blev præmieret på Arkitekturens Dag. Og ”Børneinstitutionen Løvetand” i Kolding, med PlusKontoret, Århus som arkitekter, fik diplom og hædrende omtale. Dansk Boligbyg a/s har været totalentreprenør i alle tre projekter.

”Havnehusene” i Århus Ø med Adept Architects og Luplau & Poulsen som arkitekter betegnes som et af de mest spændende almene boligprojekter nogensinde i Århus. Byggeriet med 83 almene boliger og 106 ungdomsboliger er udformet som ”en by i byen”. Alle tagflader har bæredygtige funktioner med solfangere, drivhuse og områder til dyrkning af afgrøder. Bygherre er Brabrand Boligforening, og Niras A/S har været ingeniører på projektet, der blev præmieret ”på baggrund af den forståelse for arkitektur og kvalitet, som klart kommer til udtryk i bygningen”.

”Vonsildhave Kvarteret” i Kolding kommune er Danmarks første OPP og DGNB-certificerede plejecenter. Også her har Luplau & Poulsen været arkitekter, og Niras A/S ingeniører på projektet. Bygherren, Kolding kommune, har lagt vægt på, at fysisk udfoldelse er integreret i størst muligt omfang med pleje- og omsorgsaktiviteterne. Projektet er prisbelønnet for ”kvalitetsbevidst og flot tilpasset byggeri, der åbner op for fine oplevelser, og sikrer god sammenhæng med lokalområdet”.

”Børneinstitutionen Løvetand” i Kolding fik på Arkitekturens Dag den 1. oktober i Kolding diplom og hædrende omtale for ”en afdæmpet arkitektur, der fint leger sig ind i sine omgivelser og skaber sammenhæng mellem byen og skolen”. Projektet omfatter to nye børnehaver i et samlet byggeri, der kobler sig på anlægget omkring Bakkeskolen. Arkitekter på projektet er PlusKontoret, Århus og ingeniør er d.a.i. arkitekter og ingeniører, Århus.

De tre præmierede projekter, alle med Dansk Boligbyg a/s som totalentreprenør, er tilsammen på mere end 20.000 etagemeter, og entreprisesummen er i alt på 264 mill. kr.

 

Billedtekst:

Fra Arkitekturens Dag i Kolding: Tv. arkitekt og partner Erik Luplau fra arkitektfirmaet Luplau og Poulsen, Århus, i midten partner og afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s, Anton Nørgaard, Horsens og th. projektchef Jannik Jensen, Dansk Boligbyg a/s, Horsens efter overrækkelsen af præmien for plejecentret "Vonsildhave Kvarteret".

 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Ansættelse i Roskilde afdelingen

Kevin F. Rosfort - ny byggeleder.Kevin F. Rosfort, 24 år, er fra den 1. februar 2014 ansat som byggeleder hos Dansk Boligbyg a/s i Roskilde...

Ansættelse

AnsættelseMads Lennart Nielsen, 26 år, er ansat som byggeleder hos entreprenørfirmaet BASE Erhverv Øst as i Roskilde. Han er...

Historisk spadestik på Københavns Nordhavn

Første spadestik taget på Nordhavnen,Nordeuropas største udviklingsprojekt Nu opføres de første boliger på Nordhavnen i København. ”...

Dansk Boligbyg skal renovere Løget By - et af Danmarks største renoveringsprojekter

Første spadestik taget i Løget By til et afDanmarks største renoverings-projekterDet første spadestik er nu taget til et af Danmarks...

Praktikant søges til spændende byggesag i Hjortshøj ved Århus

Praktikant - ingeniør eller konstruktør studerende - søges til projekt "Æblehaven", en spændende byggesag i Hjortshøj ved Århus....

Fem aktuelle projekter på Fyn

På Fyn har Odense-afdelingen særdeles travlt med bl.a. 4 aktuelle projekter for Region Syddanmark - og ultimo 2012 blev yderligere 2...