Bedste årsresultat nogensinde i Dansk Boligbyg a/s

Dansk Boligbyg a/s fortsætter
den positive tendens med det
bedste årsresultat nogensinde

Dansk Boligbyg a/s fortsætter den positive tendens, og kan ligesom forrige regnskabsår igen i år præsentere det bedste resultat nogensinde. Og virksomheden håber at kunne fortsætte denne tendens i de kommende år. Årsresultatet er forbedret med knap 1 mill. kr. netto – fra 18,9 mill. kr. til nu 19,8 mill. kr. 

Resultatet før skat udgør et overskud på 25,5 mill. kr. mod 24,3 mill. kr. året før, og bliver af ledelsen betegnet som tilfredsstillende. Efter en ekstraordinær udlodning på 5 mill. kr., er egenkapitalen inkl. ansvarlig lånekapital på 71 mill. kr., eller på samme niveau som året før. Den aktuelle ordrebeholdning er på 1,5 milliarder kr.

For første gang har Dansk Boligbyg a/s i 2016/2017 udarbejdet en CSR-rapport. Den dækker virksomhedens redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og redegørelse for samfundsansvar.

Anton Nørgaard overtog fra april posten som administrerende direktør efter Ole Rasmussen, den ene af virksomhedens to stiftere. Anton Nørgaard blev ansat i Dansk Boligbyg i 1999, og har været afdelingsleder siden 2003. Anton Nørgaard er desuden bestyrelsesmedlem i Bygningsentreprenør-sektionen under Dansk Byggeri.

Dansk Boligbyg a/s har hovedkontor i Horsens, og afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde. Dansk Boligbyg udfører boligbyggerier, institutions-byggerier og renoveringsopgaver i såvel hoved- som totalentrepriser. Virksomheden er udelukkende styrings-entreprenør, hvorfor opgaverne løses i samarbejde med lokale fagentreprenører, leverandører og rådgivere. Dansk Boligbyg a/s ejes af Dansk Boligbyg Holding A/S og Dansk Boligbyg Medarbejderselskab ApS.

Virksomheden har i gennemsnit i årets løb beskæftiget 60 medarbejdere, primært projektledere, mod 51 året før.

Foto: 
Dansk Boligbyg a/s har hovedkontor i Horsens, og afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde. Her hovedkontoret på Erhvervsbyvej i Horsens. 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Dansk Boligbyg a/s skal opføre Koldings største daginstitution

Dansk Boligbyg a/s, Horsens skal i totalentreprise bygge Ny Kildemosen, en ny daginstitution i Kolding. Den opføres på det areal, hvor...

Udnævnelse i Dansk Boligbyg a/s

Henrik Brodersen, 39 år, Horsens, er udnævnt til ny projektchef i entreprenørfirmaet Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han siden 2007 har...

Dansk Boligbyg opfører 71 almene familieboliger ved Solrød

Dansk Boligbyg a/s skal opføre 71 almene familieboliger og fælles beboerhus ved Trylleskov Strand for Boligselskabet Domea Solrød....

Kombineret bolig- og erhvervsbyggeri i Risskov ved Aarhus

Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør på et kombineret bolig- og erhvervsbyggeri på Lystrupvej 35 i Risskov, Aarhus. Byggestart er primo...

Fem ansættelser i Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg a/s med hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde, har ansat fem nye medarbejdere: 1 projektchef, 3...

Nyt liv i ikonisk bygning i Hillerød

Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør på ombygning af Hillerøds gamle, arkitekttegnede alderdomshjem på Kirsebærbakken, der forvandles til...