Dansk Boligbyg går ind i projektudvikling

Ejerkredsen bag Dansk Boligbyg A/S, der har hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde, udvider sit kompetenceområde ved stiftelse af selskabet Ejendomsudvikling Danmark A/S. Målsætningen er at udvide kerneforretningen til at omfatte udvikling af ejendomsprojekter fra idé-generering til nøglefærdigt byggeri.

Dansk Boligbyg Holding A/S står sammen med Dansk Boligbyg Medarbejderselskab ApS bag det nystiftede projektudviklingsselskab. Udover repræsentanter fra de to selskaber tegnes bestyrelsen af et eksternt bestyrelsesmedlem, Per Vincens Nielsen, stifter af Inter Gruppen A/S i Esbjerg.

Adm. direktør i Dansk Boligbyg A/S, Anton Nørgaard, siger om initiativet: -Ejendomme er blevet et interessant og godt supplement til investering i aktier og obligationer. Med vor skarpe struktur, opdelt i selvstændige selskaber, sikrer vi bedst muligt de specialiserede kompetencer, som det kræver at udvikle og færdigopføre boligprojekter. Med eget udviklingsselskab bliver vi også mindre følsomme overfor konjunkturudsving i markedet. Vi kan endnu bedre tilpasse vor kapacitet efter en ordreportefølje, der aldrig er konstant. 

Simon Issing Nielsen er indsat som direktør for Ejendomsudvikling Danmark A/S, og kommer fra en stilling som projektudviklingschef i MT Højgaard. Simon Issing Nielsen har med 10 års erfaring i projektudvikling arbejdet med ejendomsudvikling af både bolig-, erhvervs- og butiksprojekter.

Han siger: -Det er målsætningen at levere nøglefærdige ejendomme, hvor alt fra idé-generering og myndigheds-behandling til byggemodning og totalentreprise håndteres via et samarbejde i koncernen. Dette åbner desuden op for den type ejendomsudvikling, hvor Ejendomsudvikling Danmark A/S leverer projektudvikling til totalentreprisen i det omfang bygherren måtte ønske det.

Stiftelsen af Ejendomsudvikling Danmark A/S skal således skaffe flere byggeopgaver til både Dansk Boligbyg A/S og det koncern-forbundne entreprenørselskab BASE Erhverv A/S.

Ejendomsudvikling Danmark A/S arbejder med projektudvikling i hele landet, men med særligt fokus på de 6 største byer og det østjyske bybånd. Således arbejdes der for tiden på optionsaftaler på ejendomme i Horsens og Odense.

Se mere på www.EUD.as

 

Billedtekst:

Simon Issing Nielsen, direktør i Ejendomsudvikling Danmark A/S.

 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

38 bæredygtige, almene boliger i Videbæk ved Herning

I hjertet af Videbæk, vest for Herning, skal Dansk Boligbyg a/s i totalentreprise og i et samarbejde med ERIK arkitekter og Rønslev...

Dansk Boligbyg opfører 133 DGNB-Guld boliger i PH-Park i Hørsholm

Dansk Boligbyg skal i Hørsholm opføre 133 DGNB-Guld certificerede boliger i totalentreprise for Calum, der har udviklet projektet, og...

Dansk Boligbyg søger afdelingsleder til Horsens

Dansk Boligbyg a/s søger afdelingsleder til at varetage den overordnede drifts- og personaleledelse af afdeling ”Horsens 3” med...

Bygger Danmarks første DGNB Platin boligbyggeri

Danmarks første DGNB Platincertificerede byggeri i AarhusDansk Boligbyg a/s skal nu for Boligkontoret Århus opføre 115 boliger som Danmarks...

Markant renovering og ombygning af boligafdeling i Odense

Dansk Boligbyg, Odense-afdelingen, er af boligselskabet Civica valgt som hovedentreprenør på et projekt, omfattende en større renovering og...

CORONA-ANSVARLIGHED: Dansk Boligbyg sætter byggeri på pause

Dansk Boligbyg a/s har sat et stort byggeprojekt i Vendsyssel på pause, og det kommer først i gang igen den 4. december. Dansk...