Dansk Boligbyg hædret med prisen for Årets Byggeri 2015 i Danmark

Dansk Boligbyg hædret med prisen
for Årets bedste Byggeri i Danmark

 

Årets Byggeri er ikke kun en skønhedspris, men en pris, der først og fremmest tildeles et byggeri ud fra dets samfundsmæssige betydning lokalt eller nationalt. Det er fire år siden, boligbyggerierne havde et niveau, der kunne lande en vinder. Også dengang var det Dansk Boligbyg, Horsens, der blev hædret for Årets bedste Byggeri i Danmark.

Årets Byggeri kåres af en bredt sammensat dommerkomité med repræsentanter fra hovedaktører og brancheorganisationer. Dansk Boligbyg vandt i år med ”Havnehusene” i Århus, og i 2011 vandt Dansk Boligbyg med ”Pilevangen” i Solbjerg. Begge gange som totalentreprenør og med Brabrand Boligforening som bygherre.

Dommerkomitéen består af: Scott Hollingsworth, Washington DC, USA (formand), Elly Kjems Hove (DI BYG), Gyrithe Saltorp (Bygningsstyrelsen), Hans Peter Svendler (Realdania), Henrik Garver (FRI), Lars Storr-Hansen (Dansk Byggeri), Lone Espersen (Danske ARK), Palle Thomsen (Danske Byggecentre) og Peter Hesdorf (Byggeriets Evaluerings Center).

Havnehusene på i alt 12.513 m2 etageareal består af 10 sammenhængende boligblokke, og de er opført i varierende højder fra fire til 11 etager. Havnehusene består af 83 familie- og +55 boliger og 106 ungdomsboliger. Projektet er det første murstensbyggeri i den nye Århus-bydel, Århus Ø.

Bæredygtighed med energi-effektive løsninger har været en drivkraft i projektet, der nu er kåret som Årets Byggeri. Et eksempel er drivhuse på taget, som fungerer som fælles opholdsrum, og som samtidig giver mulighed for at dyrke grøntsager. Samtidig er materialerne, mursten, sammen med den varierende bygningshøjde med til at skabe et billede af typiske ”byhuse”, blot i nutidig form. Havnehusene er opført som 0-energihus med både solceller og solfangere. Byggeriet lever op til de energikrav, der ventes at gælde 10 år ude i fremtiden.

Dommerkomitéens vurdering ved kåringen som Årets bedste boligbyggeri i Danmark 2015 lyder: ”På alle parametre er Havnehusene et byggeri, der viser, hvad det almene boligbyggeri kan frembringe, når det er bedst. Både for den enkelte beboer i form af funktionalitet og trivsel, men også med en gennemført social og miljømæssig profil, der tjener til efterfølgelse. Et usædvanligt ambitiøst projekt, hvor arkitekturen skaber en smuk ramme om individet og fællesskabet”.

 

Billedtekst:

Formanden for dommerkomitéen, arkitekt Scott Hollingsworth (tv.) overrækker prisen for ”Årets Byggeri 2015” til afdelingsleder og partner i Dansk Boligbyg a/s, Anton Nørgaard, Horsens.

 

Faktaboks:

Bygherre:                           Brabrand Boligforening
Entreprenør:                      Dansk Boligbyg a/s, Horsens
Entrepriseform:                 Totalentreprise
Etageareal:                         12.513 m2
Arkitekt:                             ADEPT, Kbh. og Luplau & Poulsen, Århus
Ingeniør:                             Niras A/S
Entreprisesum:                  146 mill. kr.
Energiklasse:                      0-energi (BR 2025)

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Dansk Boligbyg a/s skal opføre Koldings største daginstitution

Dansk Boligbyg a/s, Horsens skal i totalentreprise bygge Ny Kildemosen, en ny daginstitution i Kolding. Den opføres på det areal, hvor...

Udnævnelse i Dansk Boligbyg a/s

Henrik Brodersen, 39 år, Horsens, er udnævnt til ny projektchef i entreprenørfirmaet Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han siden 2007 har...

Dansk Boligbyg opfører 71 almene familieboliger ved Solrød

Dansk Boligbyg a/s skal opføre 71 almene familieboliger og fælles beboerhus ved Trylleskov Strand for Boligselskabet Domea Solrød....

Kombineret bolig- og erhvervsbyggeri i Risskov ved Aarhus

Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør på et kombineret bolig- og erhvervsbyggeri på Lystrupvej 35 i Risskov, Aarhus. Byggestart er primo...

Fem ansættelser i Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg a/s med hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde, har ansat fem nye medarbejdere: 1 projektchef, 3...

Nyt liv i ikonisk bygning i Hillerød

Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør på ombygning af Hillerøds gamle, arkitekttegnede alderdomshjem på Kirsebærbakken, der forvandles til...