Dansk Boligbyg har nu opført Danmarks første energi-producerende etageboliger

Dansk Boligbyg a/s afleverede den 25. november "Bolig+ projektet" i Søborg til bygherren, Realdania Byg. Projektet er i totalentreprise, og omfatter 10 lavenergiboliger på Søborg Hovedgade. Det er Danmarks første aktivt energiproducerende, energineutrale etageboliger, fordi Bolig+ i modsætning til tidligere projekter også medregner den strøm, som de kommende beboere trækker ud af stikkontakterne. 

Energiforbrug omfatter både vand, varme og el. Vand og varme indgår i bygningsreglementet og er i modsætning til elforbruget underlagt en række krav. Bolig+ er et bud på at ramme det reelle nul - ikke et nul bestemt af et reglement.

Bolig+ konceptet er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible, energi-optimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet. Byggeriet på Søborg Hovedgade er i fire etager ovenpå en adgangs- og supportetage. Bygningens hvide flader har som kontrast sorte, ikke-skinnende solcellefelter, og de prismeformede, lukkede altaner er beklædt med solpaneler. Boligerne er opført og udstyret, så de lever op til kravene efter Bolig+ kravene samtidig med, at projektet holder sig inden for normal økonomi. Projektet er et foregangseksempel på, at det kan lade sig gøre at bygge 100 % energineutrale boliger - både med hensyn til opvarmning og ventilation, drift af apparater i boligen og energi til belysning.

Der er etableret et meget stort solcelleanlæg og installeret genvinding på det varme vand. Specialudviklede solcelle-paneler på gavle, altaner og tag lever energi nok til at dække forbruget af strøm til varme, brugsvand, ventilation og køling. Via solceller produceres der energi til bygningens øvrige forbrug og til husstandenes private elforbrug. Huset vil blive fulgt af en uafhængig styregruppe af eksperter fra Teknologisk Institut, og Statens Byggeforskningsinstitut skal i de næste to år foretage målinger på huset.

Arkitekter er Arkitema Architects, Århus, og MOE er rådgivende ingeniører. Entreprisesummen andrager 17 mill. kr. (Foto: Realdania Byg).

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

60 almene boliger er på grænsen af luksus

60 almene boliger erpå grænsen af luksusInteressen for 60 almene boliger på Godsbanegade i Horsens er så stor, at Domea har mere end 200...

Danmarks første OPP-plejecenter er indviet

Dansk Boligbyg a/s har nu byggetDanmarks første OPP-plejecenterSom det første i Danmark er det nye plejecenter DGNB-certificeret som...

Dansk Boligbyg a/s opfører 30 almene boliger i Allerød

På Rådhusgrunden i Allerød opfører Dansk Boligbyg a/s, Roskilde, 30 almene klima- og miljøvenlige familieboliger. De opføres efter...

95 nye ungdomsboliger i Cortex Park, Odense

Opfører nu 95 ungdomsboligerved SDU i Cortex Park i Odense I den ”nyopførte” bydel i Odense, Cortex Park, opføres der nu...

2 nye medarbejdere i Dansk Boligbyg - Horsens

Brian Gøttig, 31 år, Horsens, er den 1. marts ansat som byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, der har hovedkontor i Horsens og afdelinger i...

Dansk Boligbyg a/s har styrket sin organisation

Det nye team – fem nyudnævnte projektchefer og nyudnævnt afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s – er fra venstre: André Sørensen,...