Dansk Boligbyg - ny afdelingsleder

Bjarke R. Pedersen, 41 år, Horsens, er udnævnt til afdelingsleder i entreprenørvirksomheden Dansk Boligbyg a/s med hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Roskilde og Odense. Han har tidligere været projektleder i 6 år i søsterselskabet BASE Erhverv as, projektleder i Dansk Boligbyg a/s i 2 år, og har siden 2015 været projektchef i virksomheden.

Bjarke R. Pedersen er student fra Horsens Statsskole, og uddannet bygningskonstruktør fra Byggeteknisk Højskole i Horsens i 2002, ligesom han er uddannet kloakmester i 2005. Som afdelingsleder i Horsens har han stor erfaring indenfor projektering, kalkulation, kontrahering, sikkerheds-koordinering og daglig ledelse på byggepladser.

Bjarke R. Pedersen har aktuelt ansvaret for et ungdomsbolig-byggeri med 272 boliger ved Møllevangs Allé og Katrinebjergvej i Aarhus, hvor Dansk Boligbyg a/s er hovedentreprenør. Ungdomsboligerne fordeles på to 14-etagers og ét 6-etagers punkthuse. Under næsten hele grunden anlægges der P-kælder. Entreprise-summen er på 210 mill. kr.

Udnævnelsen til afdelingsleder sker i forbindelse med direktørskifte i virksomheden, hvor Anton Nørgaard nu har overtaget posten som adm. direktør efter Ole Rasmussen, en af virksomhedens to stiftere. Dansk Boligbyg a/s har 3 afdelinger i Horsens samt afdelinger i Hobro, Roskilde og Odense.

Bjarke R. Pedersen er født og opvokset i Horsens, og har sammen med hustruen Katrine to børn på næsten 3 år og 8 år. Fritiden går med super oldboys fodbold i Stensballe IK, ski om vinteren og hygge med familien.

 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Dansk Boligbyg a/s skal opføre Koldings største daginstitution

Dansk Boligbyg a/s, Horsens skal i totalentreprise bygge Ny Kildemosen, en ny daginstitution i Kolding. Den opføres på det areal, hvor...

Udnævnelse i Dansk Boligbyg a/s

Henrik Brodersen, 39 år, Horsens, er udnævnt til ny projektchef i entreprenørfirmaet Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han siden 2007 har...

Dansk Boligbyg opfører 71 almene familieboliger ved Solrød

Dansk Boligbyg a/s skal opføre 71 almene familieboliger og fælles beboerhus ved Trylleskov Strand for Boligselskabet Domea Solrød....

Kombineret bolig- og erhvervsbyggeri i Risskov ved Aarhus

Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør på et kombineret bolig- og erhvervsbyggeri på Lystrupvej 35 i Risskov, Aarhus. Byggestart er primo...

Fem ansættelser i Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg a/s med hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde, har ansat fem nye medarbejdere: 1 projektchef, 3...

Nyt liv i ikonisk bygning i Hillerød

Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør på ombygning af Hillerøds gamle, arkitekttegnede alderdomshjem på Kirsebærbakken, der forvandles til...