Dansk Boligbyg ny Erhvervs Partner i Julemærkefonden

Dansk Boligbyg a/s har valgt at støtte Julemærkefonden, idet virksomheden gerne vil bidrage til kampen mod børns overvægt, mobning og ensomhed. Alle børn skal have ret til en god, sund og aktiv barndom – til selvværd. Vort samfund er præget af livsstilssygdomme, og Dansk Boligbyg er overbevist om, at indsatsen i Julemærkefonden medvirker til at forebygge udviklingen heraf – en sund livsstil er simpelthen fundamentet for et godt liv.

Hvert år hjælper de fem Julemærkehjem i Danmark 1.000 børn i alderen 7 til 14 år til en bedre tilværelse. Hjælpearbejdet har altid afspejlet behovet i samfundet, og i dag er hovedparten af børnene overvægtige. Men overvægt står ikke alene. Langt de fleste børn bliver mobbet og holdt udenfor fællesskabet, og mange har aldrig haft en ven.

Julemærkehjemmene møder børn, der ikke tror på sig selv, og som lever en isoleret og ulykkelig tilværelse. Det gør Julemærkehjemmene noget ved. Og Dansk Boligbyg a/s har derfor valgt at støtte det gode formål som Erhvervs Partner.

-Vore medarbejdere er vor vigtigste ressource og drivkraft. Dansk Boligbyg er delvist ejet af medarbejderne, (49 %) for herigennem at sikre ejerskab, høj involvering samt medindflydelse på virksomhedens udvikling. I den sammenhæng skal vor støtte til Julemærkefonden også ses – vore medarbejdere har jo alle været børn, siger adm. direktør, CEO Anton Nørgaard, Dansk Boligbyg a/s.

Julemærkefonden har foreløbig hjulpet 80.000 børn i Danmark - og i øjeblikket er 600 på venteliste til en bedre tilværelse.

Billedtekst:

Adm. direktør, CEO Anton Nørgaard (th.) overrækker Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen og nogle af børnene på det nye Julemærkehjem Liljeborg i Roskilde en stor check på kr. 100.000 som Dansk Boligbygs bidrag til kampen mod børns overvægt, mobning og ensomhed.

http://danskboligbyg.dk/

 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

38 bæredygtige, almene boliger i Videbæk ved Herning

I hjertet af Videbæk, vest for Herning, skal Dansk Boligbyg a/s i totalentreprise og i et samarbejde med ERIK arkitekter og Rønslev...

Dansk Boligbyg opfører 133 DGNB-Guld boliger i PH-Park i Hørsholm

Dansk Boligbyg skal i Hørsholm opføre 133 DGNB-Guld certificerede boliger i totalentreprise for Calum, der har udviklet projektet, og...

Dansk Boligbyg søger afdelingsleder til Horsens

Dansk Boligbyg a/s søger afdelingsleder til at varetage den overordnede drifts- og personaleledelse af afdeling ”Horsens 3” med...

Bygger Danmarks første DGNB Platin boligbyggeri

Danmarks første DGNB Platincertificerede byggeri i AarhusDansk Boligbyg a/s skal nu for Boligkontoret Århus opføre 115 boliger som Danmarks...

Markant renovering og ombygning af boligafdeling i Odense

Dansk Boligbyg, Odense-afdelingen, er af boligselskabet Civica valgt som hovedentreprenør på et projekt, omfattende en større renovering og...

CORONA-ANSVARLIGHED: Dansk Boligbyg sætter byggeri på pause

Dansk Boligbyg a/s har sat et stort byggeprojekt i Vendsyssel på pause, og det kommer først i gang igen den 4. december. Dansk...