Dansk Boligbyg a/s opfører 30 almene boliger i Allerød

På Rådhusgrunden i Allerød opfører Dansk Boligbyg a/s, Roskilde, 30 almene klima- og miljøvenlige familieboliger. De opføres efter energistandarder, der først vil gælde i Danmark fra år 2020. Derfor kan de kommende lejere forvente både en meget lav regning på energiforbrug, og godt indeklima.

Det første spadestik blev taget med gravko, ført af borgmesteren i Allerød, Jørgen Johansen, og boligerne skal være klar til indflytning om et år, i marts 2016.

De 30 klima- og miljøvenlige familieboliger opføres som 3- eller 4-værelses boliger med et areal på 70-105 m2. Boligerne fordeles i to bygninger, der ligger forskudt, så alle lejligheder får mest muligt lysindfald. Det skaber samtidig store friarealer til bl.a. legeplads og fællesområde.

Danske Funktionærers Boligselskab og Allerød Kommune står bag projektet sammen med Domea. Bebyggelsen får klimaskærm og solceller på tagene, og vil altså opfylde kravene til energiklasse 2020. Hver bygning og udearealerne er designet, så de understøtter det sociale fællesskab blandt beboerne. Facaderne pudses i en lys nuance, mens vinduerne bliver lys grå træ/alu. Af hensyn til facade-arkitekturen, hvor alle vinduer går til gulv, etableres der gulvvarme i alle boliger.

Det samlede etageareal er på næsten 2.800 m2. Dansk Boligbyg a/s, Roskilde er totalentreprenør, Oluf Jørgensen A/S, Roskilde er ingeniør, mens projektet er tegnet af tnt arkitekter og Virumgaard arkitekter.

 

Billedtekst:

Byggeriet af de 30 klima- og miljøvenlige familieboliger på Rådhusgrunden midt i Allerød blev sat i gang af borgmester Jørgen Johansen – ikke med den traditionelle spade, men med en gravko.
 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

En udnævnelse - to jubilæer - tre ansættelser

Jannik H. Jensen, 43 år, Højbjerg ved Århus, er pr. den 1. februar udnævnt til afdelingsleder i Dansk Boligbyg a/s, landsdækkende...

Ombygning af Hotel Kongens Ege i Randers påbegyndes til december

Arbejdet med ombygning af det hæderkronede Hotel Kongens Ege i Randers til 50 eksklusive ejerboliger og hotel med 40 værelser, går i gang...

Ny projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Hobro-afdelingen

Peter Vildsted Nielsen, 30 år, er ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s, Hobro. Han er cand. scient. techn. i byggeledelse fra...

Rejsegilde på 38 boliger i Solrød for Green Living

Torsdag den 27· oktober var der rejsegilde på totalentreprise-projektet i Elmelyparken, Solrød, hvor Dansk Boligbyg for Green Living...

Totalentreprise i centrum af Århus

Torsdag den 27 oktober var der rejsegilde på opførelsen af 15 ejerlejligheder på Valdemarsgade 11 i hjertet af Århus - i et meget...

Første spadestik på Terrassehusene i Århus efter 3 års forarbejde

Torsdag den 29. september blev det første spadestik til opførelsen af godt 7.000 etagemeter luksusboliger i Langelinieparken, Århus taget....