Dansk Boligbyg a/s opfører 30 almene boliger i Allerød

På Rådhusgrunden i Allerød opfører Dansk Boligbyg a/s, Roskilde, 30 almene klima- og miljøvenlige familieboliger. De opføres efter energistandarder, der først vil gælde i Danmark fra år 2020. Derfor kan de kommende lejere forvente både en meget lav regning på energiforbrug, og godt indeklima.

Det første spadestik blev taget med gravko, ført af borgmesteren i Allerød, Jørgen Johansen, og boligerne skal være klar til indflytning om et år, i marts 2016.

De 30 klima- og miljøvenlige familieboliger opføres som 3- eller 4-værelses boliger med et areal på 70-105 m2. Boligerne fordeles i to bygninger, der ligger forskudt, så alle lejligheder får mest muligt lysindfald. Det skaber samtidig store friarealer til bl.a. legeplads og fællesområde.

Danske Funktionærers Boligselskab og Allerød Kommune står bag projektet sammen med Domea. Bebyggelsen får klimaskærm og solceller på tagene, og vil altså opfylde kravene til energiklasse 2020. Hver bygning og udearealerne er designet, så de understøtter det sociale fællesskab blandt beboerne. Facaderne pudses i en lys nuance, mens vinduerne bliver lys grå træ/alu. Af hensyn til facade-arkitekturen, hvor alle vinduer går til gulv, etableres der gulvvarme i alle boliger.

Det samlede etageareal er på næsten 2.800 m2. Dansk Boligbyg a/s, Roskilde er totalentreprenør, Oluf Jørgensen A/S, Roskilde er ingeniør, mens projektet er tegnet af tnt arkitekter og Virumgaard arkitekter.

 

Billedtekst:

Byggeriet af de 30 klima- og miljøvenlige familieboliger på Rådhusgrunden midt i Allerød blev sat i gang af borgmester Jørgen Johansen – ikke med den traditionelle spade, men med en gravko.
 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Ny projektleder

Ny projektleder i Dansk Boligbyg a/sLasse Hartvigsen, 33 år, er den 1. december 2014 ansat som projektleder i Dansk Boligbyg a/s. Her skal...

Dansk Boligbyg skal udvide og ombygge Tietgen Handelsgymnasium i Odense

Tietgen Handelsgymnasium skal udvides og ombygges for 43 mill.Akut behov for flere klasselokaler betyder nu, at Tietgen Handelsgymnasium i...

Rejsegilde på plejecentret "Nyvangsparken" i Kalundborg

Der var rejsegilde på "Nyvangsparken" onsdag den 8. oktober 2014, et projekt, der omfatter nedrivning og pcb sanering af 33...

Dansk Boligbyg a/s påbegynder nye projekter for over 500 mill. kr.

Med få dages mellemrum går den Horsens-baserede entreprenørvirksomhed med afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde i gang med at opføre og...

3 nye projektledere i Dansk Boligbyg

3 nye projektlederei Dansk Boligbyg a/sEntreprenør-virksomheden Dansk Boligbyg a/s med hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Odense...

Rejsegilde på Havnehusene i Århus Ø.

Rejsegilde på Havnehusene i Århus nye bydel - Århus Ø. Fredag den 20. juni var der rejsegilde på "Havnehusene", 12.513 m2 boliger...