Dansk Boligbyg a/s opfører 30 almene boliger i Allerød

På Rådhusgrunden i Allerød opfører Dansk Boligbyg a/s, Roskilde, 30 almene klima- og miljøvenlige familieboliger. De opføres efter energistandarder, der først vil gælde i Danmark fra år 2020. Derfor kan de kommende lejere forvente både en meget lav regning på energiforbrug, og godt indeklima.

Det første spadestik blev taget med gravko, ført af borgmesteren i Allerød, Jørgen Johansen, og boligerne skal være klar til indflytning om et år, i marts 2016.

De 30 klima- og miljøvenlige familieboliger opføres som 3- eller 4-værelses boliger med et areal på 70-105 m2. Boligerne fordeles i to bygninger, der ligger forskudt, så alle lejligheder får mest muligt lysindfald. Det skaber samtidig store friarealer til bl.a. legeplads og fællesområde.

Danske Funktionærers Boligselskab og Allerød Kommune står bag projektet sammen med Domea. Bebyggelsen får klimaskærm og solceller på tagene, og vil altså opfylde kravene til energiklasse 2020. Hver bygning og udearealerne er designet, så de understøtter det sociale fællesskab blandt beboerne. Facaderne pudses i en lys nuance, mens vinduerne bliver lys grå træ/alu. Af hensyn til facade-arkitekturen, hvor alle vinduer går til gulv, etableres der gulvvarme i alle boliger.

Det samlede etageareal er på næsten 2.800 m2. Dansk Boligbyg a/s, Roskilde er totalentreprenør, Oluf Jørgensen A/S, Roskilde er ingeniør, mens projektet er tegnet af tnt arkitekter og Virumgaard arkitekter.

 

Billedtekst:

Byggeriet af de 30 klima- og miljøvenlige familieboliger på Rådhusgrunden midt i Allerød blev sat i gang af borgmester Jørgen Johansen – ikke med den traditionelle spade, men med en gravko.
 

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Ny byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Hobro

Ny byggelederNicolai Dahl Kidholm, Viby J., 28 år, er ansat som byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Hobro. Han er bygnings-konstruktør...

Dansk Boligbyg i Top-10 i byggebranchen

I den seneste udgave af publikationen ”Trends for byggebranchen”, udgivet af Byggefakta, er Dansk Boligbyg a/s på listen...

Vinder af projekt med 131 energi-rigtige ungdoms- og familieboliger i Aarhus

Dansk Boligbyg a/s vinder af projekt med131 energirigtige familie- og studieboliger Boligerne får en markant arkitektur, og opføres på...

Nu bygger Dansk Boligbyg 456 boliger i Odense - største boligbyggeri på Fyn

Gensidig personlig tillid gennem en årrække mellem bygherre og totalentreprenør er grundlaget for tre nye, store boligprojekter i Odense....

Erfaren projektleder til Roskilde-afdelingen

Vi har særdeles travlt med mange spændende byggeopgaver, og vi søger derfor en dygtig projektleder, der selvstændigt kan styre store...

To nye projektchefer hos Dansk Boligbyg a/s i Odense

Projektleder Jørgen Fugl Hansen, 45 år, er pr. den 1. oktober udnævnt til projektchef i Dansk Boligbyg a/s, Odense-afdelingen. Han har...