Dansk Boligbyg a/s styrker ledelsen

Lilli-Anne Mastellone, 48 år, tiltræder den 1. april 2020 i en nyoprettet stilling som Executive Assistant for administrerende direktør Anton Nørgaard, Dansk Boligbyg a/s. Hun kommer fra et tilsvarende job i Uni-Tankers A/S i Middelfart, og har tidligere i sin karriere også arbejdet som koordinator og personlig assistent i Danske Bank, Group Operations.

Lilli-Anne Mastellone skal som ledelsesassistent i en af landets største entreprenør-koncerner bl.a. bistå topledelsen med implementering af en igangværende strategiproces samt understøtte bestyrelsesarbejdet og diverse projektopgaver. Derudover skal hun generelt supportere ledelsen i Dansk Boligbyg a/s ift. dennes forretnings- og ansvarsområder.

Dansk Boligbyg a/s er nu, efter flere års kraftig udvikling og vækst, blandt Danmarks 10 største total- og hovedentreprenører. Virksomheden med hovedkontor i Horsens har 3 afdelinger i Horsens, i Aalborg og Odense samt 2 afdelinger i Roskilde. Dansk Boligbyg arbejder aktuelt med over 50 bygge- og renoverings-projekter i hele landet, og beskæftiger som såkaldt styrings-entreprenør over 100 medarbejdere, hvortil kommer ca. 2.000 via projekt-tilknyttede underentreprenører.

Om sit nye job som Executive Assistant for topledelsen i Dansk Boligbyg a/s, siger Lilli-Anne Mastellone:

-Virksomheden er vokset markant på kort tid, og jeg glæder mig til at udnytte min erfaring til bl.a. at arbejde med de implikationer, det giver i forhold til at få strukturer, medarbejdere og hele organisationen til at følge med. Jeg har tidligere arbejdet meget sammen med projektledere og konsulenter om at udvikle og transformere en organisation med henblik på at løfte produktivitet, effektivitet og ikke mindst kundetilfredshed. Herunder bistå arbejdet med at implementere ny strategi.

-Jeg kommer til Dansk Boligbyg efter 5 år i en meget spændende og dynamisk virksomhed med et travlt og internationalt miljø. Nu glæder jeg mig til at få indsigt i et nyt, interessant forretningsområde og yde mit engagerede bidrag til en byggekoncern med et sympatisk og stærkt værdisæt. Med en stor interesse for samfundsudvikling og samfundsmæssige forhold finder jeg det samtidig meningsfyldt at arbejde i en koncern som Dansk Boligbyg a/s, der i høj grad er med til at præge udviklingen for, hvordan vi bor og bosætter os. Og så glæder jeg mig ikke mindst til at assistere Anton Nørgaard, så han får frigjort mere tid til at lede og fortsat drive virksomheden fremad med størst mulig succes, siger hun.

Lilli-Anne Mastellone, der er halvt italiener, bor sammen med sin mand og familiens to døtre i Morud på Nordfyn. Hun er født og opvokset nær Odense, og har i en årrække boet i Aarhus.

Se mere her: http://danskboligbyg.dk/aktuelt#aktuelt 

Billedtekst:

Lilli-Anne Mastellone, Executive Assistant I Dansk Boligbyg a/s.

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Ny byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Hobro

Ny byggelederNicolai Dahl Kidholm, Viby J., 28 år, er ansat som byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Hobro. Han er bygnings-konstruktør...

Dansk Boligbyg i Top-10 i byggebranchen

I den seneste udgave af publikationen ”Trends for byggebranchen”, udgivet af Byggefakta, er Dansk Boligbyg a/s på listen...

Vinder af projekt med 131 energi-rigtige ungdoms- og familieboliger i Aarhus

Dansk Boligbyg a/s vinder af projekt med131 energirigtige familie- og studieboliger Boligerne får en markant arkitektur, og opføres på...

Nu bygger Dansk Boligbyg 456 boliger i Odense - største boligbyggeri på Fyn

Gensidig personlig tillid gennem en årrække mellem bygherre og totalentreprenør er grundlaget for tre nye, store boligprojekter i Odense....

Erfaren projektleder til Roskilde-afdelingen

Vi har særdeles travlt med mange spændende byggeopgaver, og vi søger derfor en dygtig projektleder, der selvstændigt kan styre store...

To nye projektchefer hos Dansk Boligbyg a/s i Odense

Projektleder Jørgen Fugl Hansen, 45 år, er pr. den 1. oktober udnævnt til projektchef i Dansk Boligbyg a/s, Odense-afdelingen. Han har...